Surroundlyd i ny Mercedes SL-klasse

Mercedes-Benz SL Roadster får et kraftigt lydanlæg integreret i karosseriet.

Mercedes-Benz SL Roadster er en af verdens mest populære luksus-cabrioleter, og for 2013 ønsker Mercedes at sætte standarden igen. Blandt hundredvis af små og store forandringer på den nye model finder vi flere avancerede lydsystemer.Mercedes har tydeligvis haft ganske høje lydmæssige ambitioner for den nye SL-udgave. Ud over de skjulte surroundhøjttalere rundt om i kabinen har de også lavet plads til bashøjttalere i gulvet foran fører og passager, hvor de udnytter hulrummet i karosseriet som resonanskammer. Dette skal give en betydelig kraftigere, mere direkte og præcis bas end traditionel dørmontering.

Surroundanlægget kommer i to kvalitetsniveauer. Det første leveret af Harman/Kardon, med ti højttalere og totalt 600 watt forstærkereffekt. De, der er ekstra kræsne på lyd, kan bestille det endnu heftigere Beosound AMG lydanlæg fra Bang & Olufsen, som består af hele 12 højttalere og 900 watt.

Demo-DVD
Med et så potent lydanlæg om bord behøver man naturligvis musik at høre på. For at SL-købere skal få en forsmag på potentialet i det avancerede lydsystem, har Mercedes derfor lavet en speciel demoplade kaldet ”Mercedes-Benz Signature Sound”, hvor man kan høre kendte kunstnere som Lady Gaga og James Blunt i glitrende 5.1 surroundlyd.

Hele pladen er mikset og masteret specielt til SL-serien, med speciel vægt på at både fører og passager skal få en rigtig god lydoplevelse. Og Mercedes har ikke sparet på ressourcerne. En prototype af SL350 blev nemlig sendt i forseglet container til George Lucas´ sagnomspundne lydstudio Skywalker Sound i San Francisco, således at masteringen kunne foretages i rigtigt akustisk miljø.

DVD´en ”Mercedes-Benz Signature Sound” følger med alle Mercedes SL Roadsters, som bestilles med Surround Sound lydsystem og bliver efter hvad Lyd & Billede/GEAR erfarer ikke tilgængelig i almindelig handel. Lidt synd, for dette er sandsynligvis det nærmeste, vi kommer lyden af en flunkende ny Mercedes…Du kan se den komplette spilleliste her.

Les videre
Exit mobile version