Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Retro med forbedringer

LEAK Stereo 230 er en engelsk retroforstærker med moderne indmad.

Skrevet af / 25/12/2022 - 09:00
Retro med forbedringer

Hvis du vil have klassisk engelsk hi-fi-stil, der ikke koster en hel pensionsopsparing, er LEAK Audio et af de indlysende bud. Firmaets hi-fi-komponenter i valnøddekabinetter ser ud som om, at de er bygget i 1960’erne. Hvilket ikke er det halve galt, eftersom firmaet for få år siden genopstod efter fire årtiers pause, og fortsatte, hvor de slap.

Den første model, der nye LEAK lavede, var forstærkeren Stereo 130. Nu forhøjer de indsatsen og modelnummeret betragteligt med forstærkeren Stereo 230, der ligner forgængeren på en prik, men med højere effekt og forbedret elektronik.

Valnød og hvid front – så kan det næsten ikke blive mere retro. LEAK Stereo 230 ligner den oprindelige Stereo 30 fra 1963. (Foto: LEAK)

LEAK Stereo 230 har en udgangeffekt på 2 x 75 W i 8 ohm (i modsætning til 2 x 45 i Stereo 130), og selv om det endnu er småt med oplysninger, forventer vi, at der også denne gang er tale om et traditionelt klasse A/B-udgangstrin. Digitaldelen skulle også være forbedret med en Sabre ESS-konverter, der klarer op til 768 kHz/32-bit opløsning. Og også dekoder MQA-filer fra Tidal.

En forstærker med så klassisk et udseende har selvfølgelig også indgang for pladespiller. Dog kun med MM-pickups.

Der er et godt udvalg af analoge og digitale indganeg på LEAK Stereo 230. Også pladespiller. Og HDMI. (Foto: LEAK)

Vi har ikke fået nogen dansk pris på LEAK Stereo 230, men med en engelsk pris på £1.249 med svøb i valnød vil sandsynligvis svare til lidt over 10.000 kroner, når den lander her i begyndelsen af 2023. Man kan også købe en udgave i metalkabinet, der er lidt billigere. Men det ville være en besparelse, man ville fortryde, længe efter at prisen var glemt.

LEAK forhandles i Danmark af HiFi-Freaks.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top