Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Rega Planar 3 – ikonet er tilbage

Med Regas nye pladespiller snurrende på testbænken tager vi et historisk tilbageblik, mens vi venter på testresultatet.

Skrevet af / 11/04/2016 - 13:18
Rega Planar 3 – ikonet er tilbage

Tallene viser, at salget af pladespillere stiger. Og det i en sådan grad, at der i dag sælges mange gange flere pladespillere end cd-afspillere.

Det er ikke kun ældre mennesker, der børster støvet af pladesamlingen, og anskaffer en ny pladespiller. Unge mennesker, der aldrig så en pladespiller, da de voksede op, bliver nu storforbrugere af vinylplader.

Foto: Rega
Den første Rega-pladespiller afveg lidt i 1973. Foto: Rega

Ifølge Regas Roy Gandy er en af ​​grundene til, at mange mennesker nyder vinyloplevelsen, den kvalitet og lyd, en pladespiller kan give. Derfor er udvalget af pladespillere større end, end det har været længe. De allerbilligste koster under en tusindlap, mens Regas pladespillere starter ved 2.500 kroner for en RP1, og slutter ved 75.000 kroner.

Rega RP1 Special Edition. Foto: Rega
Rega RP1 Special Edition. Foto: Rega

Regas grundlægger, Roy Gandy, fik i en alder af 14 valget mellem en pladespiller eller et fjernsyn af sin mor. Roy valgte pladespilleren, men hans mor købte alligevel et tv. Men det holdt ikke Roy fra at følge den lidenskab, han havde for musik, så han brugte den frie tid til at hjælpe venner med deres anlæg samt at bygge højttalere.

En Planar 2 fra 1970'erne. Foto: Rega
En Planar 2 fra 1970’erne. Foto: Rega

Pladespillerne blev ofte repareret og forbedret af unge Gandy, som snart indså, at han kunne bygge bedre pladespillere selv. En Collaro-pladespiller, som Roy fandt på lossepladsen, blev repareret og ændret, og det samme gentog sig med en Connoiseur-spiller, han arvede fra en ven.

I 1973 førte det til oprettelsen af ​​en lille virksomhed kaldet Rega. Efter de to første bogstaver i efternavnene på partneren Tony Relph og Roy Gandy selv.

I 1973 så Roys første egenproducerede pladespiller dagens lys, og året efter fik den navnet Rega Planet. Og i 1975 kom den første Rega Planar – som sælges den dag i dag, omend i flere forskellige væsentlig forbedrede versioner.

Regas flagskib RP10 med keramisk pladetallerken. Foto: Rega
Regas flagskib RP10 med keramisk pladetallerken. Foto: Rega

Regas pladespillere er baseret på et let, stift og resonansfattigt chassis, som hviler på gummifødder. De dyrere modeller har ekstra afstivninger i top og bund, der som strækker sig fra armbasen tallerkenlejet. Den første pladespiller med dette chassis var jubilæumsmodellen RP40, som kom i 2013.

Foto: Rega
Foto: Rega

Pladentallerkenen er normalt af glas med en filtmåtte på toppen, men den dyreste model, RP10, har en hvid pladetallerken, fremstillet af et keramisk materiale, som er vanskeligt at bearbejde. Flere af pladespillerne kan også opgraderes med Regas TT PSU strømforsyning, som har maksimalt 0,05 procents hastigehedsafvigelse og fås som en opgradering til blandt andre RP3. Strømforsyningen er standard på den lidt dyrere RP6. Læs testen her.

Rega TTPSU N har også hastighedsomskifter fra 33 1/3 til 45 rpm. Foto: Rega
Rega TTPSU N har også hastighedsomskifter fra 33 1/3 til 45 rpm. Foto: Rega

Regas pladespillere er tilsyneladende identiske, men to af modellerne skiller sig dog kraftigt ud. RP8 og RP10 har todelt chassis, hvor det ydre chassis kun bruges til at holde støvlåget på plads. Hvis man ikke har brug for låget, behøver man således ikke yderchassiet. Så står man tilbage med et superlet stel med lav masse, bestående af en skumkerne af polyolefin, dækket et lag fenol og forstærket med en phenol-magnesiumramme på over- og undersiden. Herunder ses RP8 uden pladetallerken.

Foto: Rega
Foto: Rega

Pladespillerne fra Rega blev hurtigt anerkendt som værende meget gode og i en prisklasse, som de fleste kunne leve med. Regas egenudviklede og egenproducerede tonearme er så højt værdsatte, at de faktisk bruges af mange andre producenter på deres pladespillere.

Foto: Rega
Foto: Rega

Den hvide, sorte, røde grå eller orange (eller hvad med pink?) RP3 har været længe på markedet, og den er efter vores mening en pladespiller, hvor du får værdi for pengene. Den har ikke altid set ud som den hvide udgave på billedet herover, og nu er det tid til Planar 3, som overtager stafetten.

Rega Planar 3 ligner sin forgænger, men det er dog bare støvlåget og remmen, der er de samme. Alt andet, herunder armen, er helt nyt.

Armen hedder RB 330 og har en ny affjedring med stivere armrør og lavere friktion og resonanser end sin forgænger RB300. Sammen med en helt ny plint i hvid eller sort akrylmaling og redesignede fødder er pladespilleren stivere og bedre akustisk dæmpet.

Den nye 12 mm tykke glastallerken hviler på en stiv indertallerken med et nyt messingleje i bunden. Pladepilleren er allerede installeret på testbænken, og testen kan læses i sommernummeret af Lyd & Billede.

Planar 3 er i butikkerne i slutningen af ​​april, og prisen bliver 6.495 kroner med en Elys 2 MM-pickup.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

FiiO genopliver Discman'en

Ny topmodel i Regas MM pickup-serie

Gennemsigtig kassetteafspiller vækker begejstring

Kompakt streaming-forstærker

Forstærkeren "ingen" har råd til

Airplay: Lossless, så lossy, så lossless igen

Måske mangler du sådan en?

Får længe ventede funktioner

Rekord i antal højttalere

Ny pickup-generation fra Rega

Forbedring af flagskibet

Ny streamer fra McIntosh

Scroll to Top