Rega Nd3 MM-pickup med supermagneter

Regas nye Nd3-pickup er resultatet af 10 års arbejde. Nu kan den købes, og den er ikke engang dyr.

Nd3 gallery 2

(Foto: Rega)

Den helt nye Rega Nd3-pickup er resultatet af 10 års arbejde på at forbedre MM-pickuppens lydgengivelse. Og i følge Rega er det lykkedes. Rega Nd3-pickuppen erstatter Elys-modellen, der har været på markedet i over 30 år.

Verdens kraftigste magnettype

Nd3 er opkaldt efter grundstoffet Neodymium, og den er den første moving magnet-pickup, der anvender en Neodymium N55-magnet. N55-magneten er verdens mest kraftfulde kommercielt tilgængelige magnettype. Konstruktionen er udviklet over en 10-årig periode, og den skulle levere mere dynamik og flere detaljer i musikken.

Nd CAD 2
Nd3-pickup’en bruger verdens kraftigste magnettype, Neodymium N55. (Foto: Rega)

Pickuppen er monteret i et hus af sprøjtestøbt polyfenylensulfid (PPS) med glasfyldning. Det er et let og meget stift materiale, der er med til at reducere belastningen på tonearmslejerne. Det nye kropsdesign er inspireret af Regas succesfulde MC pickup-serie. Nd3 har et nålerør i aluminium og er udstyret med en elliptisk nål i Regas eget design

Læs også TEST: Rega Planar 3 50th Anniversary Edition Her kan du gøre et pladespillerkup, hvis du er hurtig.

Håndbygget i England

Hver Nd3-pickup er håndbygget hos Rega i Sydengland. Designet er med en ny symmetrisk generator, der forbedrer de højeste frekvenser og har mindre crosstalk end konventionelle MM-pickupper. Dette bidrager til en mere præcis aflæsning af rillen med en typisk bedre adskillelse af instrumenter og detaljer end andre MM-pickupper.

Pris og tilgængelighed

Med så mange lovord og helt nye teknologier er prisen overraskende tilgængelig. Rega Nd3 koster det samme som Elys-pickuppen: 1.695 kroner. Den kan købes nu.

Mere info: Medlyd, Rega

(Foto: Rega)
Læs videre
Exit mobile version