For fem år siden besøgte vi Roy Gandy og Rega. Der så vi tegninger af pladespillere, som måske aldrig bliver til noget, men hjemme hos Roy Gandy stod der en pladespiller, vi aldrig havde set før. Det var en prototype, som Gandy kaldte Naiad. Navnet kommer fra græsk mytologi og beskriver ferskvandsnymfer, som hersker over vand og vandløb.
Præcis hvad det har med pladespillere at gøre, er stadig uklart.
Under alle omstændigheder mundede Naiad-projektet ud i en pladespiller med et prisskilt. Den koster omkring 200.000 kroner, og Rega har besluttet at producere 50 af dem. Der er i øvrigt næsten udsolgt, så det er bare om at komme ind i kampen.
Men Naiad-projektet er ikke dødt, når pladespilleren er udsolgt. Alle erfaringerne fra udviklingen af Naiad har Rega brugt i udviklen af Naia, som kommer til at koste omkring det halve.
Naiads ekstremt kompakte kulfiberplint er i Naia udskiftet med en letvægtsplint af grafen og kulfiber med en let skumkerne af Tancast 8, og pladespilleren ligner mere en Planar 10 end en Naiad.
Akkurat som på Planar 10 er pladespilleren forstærket med to rammer i aluminium og keramik, og en hvid keramisk tallerken hviler på en indertallerken i aluminium, som drives af tre remme i en ny gummilegering.
Indertallerkenen roterer på et leje af ZTA (zirconia toughened alumina), som er ekstremt hårdt og slidstærkt, og som fremstilles i en tredages proces i en 1.600 grader varm ovn. Det hærder materialet til en ekstrem hårdhed.
Tonearmen er også ny, og selv om den ligner armen på en Planar 10, er den nye RB Titanium, som navnet afslører, fremstillet af titanium. Det er lettere end stål og stivere end aluminium. Armrøret er udført i ét stykke, og både det lodrette og vandrette ophæng er fremstillet af titanium.
Pladespilleren leveres med en Naia-strømforsyning, som styrer en 24-volts motor med DSp for at opnå den jævnest mulige rotation. Naia kan leveres med en Rega Aphelion 2 MC-pickup færdigmonteret.
Prisen uden pickup forventes at blive 95.000 kroner, med ovennævnte pickup skulle prisen blive omkring 120.000 kroner. Naia vil kunne købes i løbet af oktober.
Rega Naia vist med Regas nye Aya-højttalere, som har kabinetter i glasfiberarmeret cement Foto: Rega
Læs videre med LB+
Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 12 måneder!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
30% på LB+ Total i 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer