Et af de bedste phono-trin, vi har testet, er Rega Aura MC. Et luksuriøst RIAA-trin til moving coil-pickupper, skabt af folk, der ved mere om vinyl end de fleste. Aura MC koster en del, men nu mener Rega, at man kan opnå tæt på den samme ydelse i et meget billigere phono-trin.
AOS er en dedikeret, kompromisløs og fuldt justerbar moving coil-forforstærker baseret på deres reference MC-phono-trin, Aura.
Kabinettet er det samme som på Rega Aria MK3, vel at mærke i halv bredde, men på indersiden ligner det altså mere Aura end Aria.
Rega AOS MC

AOS er udviklet til at fungere med en bred vifte af moving coil-pickupper, og man kan justere gain for MC-pickupper med lavt udgangsniveau og impedansbelastning med dip-switcher på bagsiden.
MC-indgangen byder på justerbar belastning i fire trin fra 70 til 400 ohm og kapacitiv belastning fra 1.000 til 4.300 pF (picofarad). Indgangsfølsomheden kan justeres med 6 dB via bagpanelet.

AOS er bygget som en symmetrisk, komplementær klasse A-forstærker med FET-transistorer med ultra-lav støj fra Linear Systems. Rega siger, at FET-transistorer sikrer, at der ikke løber nogen biasstrøm i spolen i pickuppen, og FET-transistorerne er omhyggeligt udvalgt og matchet for at opnå optimal ydelse.
Rega AOS MC vil ikke være i butikkerne før i løbet af april. Den bliver 14.995 kroner.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




