Pladespiller med USB-optagelse

Hvis du vil "rippe" din vinylsamling, er denne pladespiller et bud på løsningen.

Foto: Teac

For mange er glæden ved at lægge en vinylplade på tallerkenen alle pengene værd. Den varme klang, en pladespiller kan give, falder flere og flere for. Ikke mindst de, der aldrig har haft en pladespiller før. De nyankomne.

Men mange af dem ikke har et anlæg, der kan håndtere pladespiller, fordi de mangler pladespillerindgang, og det kræver en del ekstraudstyr for at afspille plader.

Det behøver ikke, hvis du falder for TEAC’s pladespiller i kunstmarmor. Den har indbygget pladespiller forstærker (RIAA) og en USB-port, som kan sættes direkte til computeren. Eller til en digitalkonverter.

Foto: TEAC

Derefter kan du for eksempel bruge forstærkerens indbyggede DAC eller bruge pladespilleren til at digitalisere pladesamlingen.

Altså en opsætning, der ligner den nyligt annoncerede pladepiller fra Sony.

TEAC TN-570 har både optisk udgang og USB, og bruger man USB, sker det med  24-bit/192 kHz-opløsning. Der er desuden en linjeudgang, der virker i enhver forstærker uden indbygget RIAA, samt selvfølgelig en ren pladespillerudgang for de, der har en god separat RIAA-del eller en ditto indbygget i forstærkeren.

Foto: TEAC

TEAC-pladespilleren leveres med en Audio-Technica AT-100 MM-pickup, men den s-formede arm, som har aftageligt pickuphus, kan også bruges med andre pickupper.

Den remdrevne glastallerken kan udstyres med en grå filtmåte fra TEAC (ikke vist på billedet), og fås desuden i en billigere version uden USB-port, DAC og RIAA trin, kaldet TN-550.

Les videre
Exit mobile version