Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Pioneer satser på to kanaler

Jagten på musikoplevelser er ikke ovre, når Pioneer kommer med fem forstærkere og tre stereo SACD-afspillere.

Skrevet af / 22/05/2012 - 10:06
Pioneer satser på to kanaler

De nye komponenter udvider Pioneers stereolinje efter introduktionen af netværksafspilleren N-50 og N-30 i december sidste år. Begge med Apple AirPlay og streaming af flere musikformater, også højopløst 24-bit/192kHz kvalitet.

De nye stereokomponenter matcher udseendemæssigt de to netværksafspillere. Vælg mellem hele fem integrerede forstærkere, med A-70 som troner på toppen og A-10 som indstigningsmodellen. CD-afspillere, eller rettere sagt SACD-afspillere (Super Audio CD), er der tre af: PD-50, PD-30 og PD-10. Pioneer lover åben og detaljeret lydgengivelse fra samtlige produkter.

Air Studios
De nye forstærkere og Super Audio CD-afspillerne, såvel som de tidligere lancerede netværksafspillere, er udviklet til at yde i perfekt harmoni og skabe en lydoplevelse tro mod originalen, siger Philippe Coppens, teknologi- og produktinformationschef hos Pioneer Europe i en pressemeddelelse og fortsætter:
Topmodellen A-70 forstærkeren er tonalt justeret i henhold til nøjagtige professionelle standarder af de internationalt anderkendte Air Studios i London. Kvalitetsstemplet fra Air Studios er ikke bare bevis på den ekstraordinære ingeniørkundskab, som er gået ind i disse lydprodukter, men også på den exceptionelle høje kvalitet på deres håndværk og nøje udvalgte elektroniske komponenter.

Forstærkerne
Det kan virke som om det er high-end produkter, vi taler om her, men den dyreste forstærker A-70 vil koste et stykke under 10.000 kroner, og derfra går det nedad helt til A-10, som koster et par tusind.

I A-70 og A-50 har Pioneer valgt klasse D-forstærkning. Desuden har A-70 fået indenbords digitalkonvertering af typen 32-bit/192kHz (SABRE 32) med tilhørende asynkron USB-indgang for at give bedst mulig lyd fra PC eller Mac. Separate, skærmede transformatorer for henholdsvis for- og effektforstærkertrinnet er også på plads.

A-30, A-20 og A-10 er alle af normal klasse AB. Ikke fuldt så effektiv drift som klasse D, men nemmere og billigere at få til at lyde godt. Mens vi ikke har fået effekten at vide på hverken A-70 eller A-50, har Pioneer opgivet A-30 til 2 x 70 watt, mens både A-20 og A-10 skal yde 2 x 50 watt.

Alle forstærkerne har pladespillerindgang til MM-pickup, mens A-70 også støtter MC-pick-up´er. Med undtagelse af de billigste produkter (A-10 forstærker og PD-10 SACD-afspilleren) har alle produkterne aluminiumskabinet.

(SA)CD-afspillerne
SACD-afspilleren PD-50 har fået dobbelt strømforsyning for at separere den analoge og digitale kreds. Herudover har den opsampling til 32-bit for at få skubbe støjen længst mulig væk fra lydsignalet. PD-30 og PD-10 er noget enklere.

PD-10 har en USB-indgang i front til MP3- og WMA-afspilning fra memorystick eller harddisk, mens PD-50 og PD-30 desuden har fuld støtte for iPhone, iPad og iPod. PD-50 har også egen koaksial og optisk digitalindgang, skulle du ønske bedre konvertering for eksempel fra din Squeezebox, Sonos, spilkonsol eller tv-dekoder.

Tilgængelighed
A-30 kommer nu, efterfulgt af A-20 og A-10 i juni. A-70 og A-50 kommer i september. SACD-afspillerne PD-30 og PD-10 kommer i juli, mens PD-50 kommer i september.

Pioneer.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top