Paradigm-lyd i øret

Ørepropper kan lyde lige så godt som high-end højttalere, mener Paradigm.

Canadiske Paradigm leverer et bredt spektrum af højttalere, fra de bitte små Atom reolhøjttalere, via billedskønne hjemmebiografpakker som MilleniaOne, til store gulvhøjttalere som Signature 8. De, der er interesseret i subwoofere, bør også tjekke deres Sub 1 og 2 ud, som er noget af det værste, vi har hørt indenfor bas, i positiv forstand.

Nu vil Paradigm også have en bid af kagen i kategorien bærbar lyd, og først ude er de tre in-ear ørepropper E1, E2m og E3m i SHIFT-serien.

De nye ørepropper er lavet for at matche lyden fra Paradigms hjemmehøjttalere, nærmere bestemt Monitor, Studio og Signature serien. Hensigten har været at ”opnå den samme lydoplevelse som man får fra gode højttalere”. Og det skal nok være mere end bare tomme ord.
Paradigm har angiveligt målt og sammenlignet frekvensgangen mellem højttalere og ørepropper. Ved hjælp af en simulatordukke med indbyggede mikrofoner i hovedet, har de kunnet analysere, hvordan højttalerlyden opfattes og søgt at kopiere denne i ørepropperne.

Resultatet er altså tre kvalitetstrin, hvor E1 skal mime efter Monitor-serien, E2m lyder som Studio-serien, mens E3m skal klare kunststykket at kopiere de dyre Signature-højttalere. Hvis det faktisk virker, kan det blive skæbnesvangert for Paradigm, for ørepropperne koster naturligvis bare en brøkdel af deres højttalermodparter…

Dansk importør er www.interceptor.dk

Les videre
Exit mobile version