TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nye Wi-Fi musikanlæg fra Bose

Med de nye SoundTouch-anæg fra Bose kan du streame musik trådløst i alle rum.

Nye Wi-Fi musikanlæg fra Bose

Bose lancerer netop nu tre nye musikanlæg til streaming via netværket. Bose lover en “detaljeret, klar og naturtro lydgengivelse direkte fra internettet eller dit eget musikbibliotek – bare ved at trykke på en knap.”

Brug enten et SoundTouch-musikanlæg alene, eller lav et netværk af flere enheder placeret rundt i huset, i hvert sit rum.

Hvert musikanlæg kobler sig direkte til internettet via Wi-Fi. Dermed er det bare at streame den musik, du har lagret på computeren eller en NAS koblet til det samme, trådløse netværk. Eller lyt til internetradio. Musikken streames i fuld opløsning, sådan at det er kvaliteten på musikfilerne eller radiosignalet som sætter grænserne. SoundTouch-anlægget modtager automatisk softwareopdateringer når de foreligger.

Tre modeller
Der findes tre forskellige modeller i hver sin størrelse. Så de bedst kan passe til rummets størrelse:

  • SoundTouch 30 Wi-Fi er det største og kraftigste anlæg, og benytter en lydbølgeleder (waveguide) for at sprede lyden jævnt ud i rummet. En ny type baselement er på plads, udviklet af Bose, som skal give en dyb og fyldig lyd. Bose anbefaler dette som hovedanlæg i hjemmet.
  • SoundTouch 20 Wi-Fi noget mere kompakt, men dermed også mere placeringsvenlig.
  • Mindst er SoundTouch Portable Wi-Fi, som har fået et indbygget litiumbatteri. Højttaleren er ikke større end en normal bog, således at du kan tage den med dig hvor som helst indenfor dit trådløse netværk. Det gælder også udendørs, hvis du har netværksdækning der (er du ude efter en god højttaler til rejsen, passer Bose SoundLink BT II bedre).

Knap eller app
SoundTouch Wi-Fi-systemerne lader dig streame musik ved at trykke på en knap, eller med en app for mere avanceret brug. På selve systemet og på den medfølgende fjernbetjening er der knapper til seks forhåndsindstillinger. Hver kan skræddersys til en bestemt internetradiostation, musiktjeneste eller playliste. Når den først er indstillet, kræves kun et enkelt tryk for at få adgang på favoritmusikken. Bose lover, at det er lige så nemt som at tænde og slukke for lyset!

Annonce
Med en egen app forvandles din smartphone eller tablet til en SoundTouch-fjernbetjening.
Med en egen app forvandles din smartphone eller tablet til en SoundTouch-fjernbetjening.

Med SoundTouch-app’en til Android, iOS og Windows Phone kan du bruge din smartphone eller tablet til at få endnu flere betjeningsmuligheder. Du kan bladre i og finde nyt indhold, styre hvert system trådløst i alle rum, og kombinere musiktjenester og stationer med én og samme enhed.

SoundTouch-app’en er også tilgængelig til Mac- og Windows-pc’er.

AirPlay
SoundTouch-anlæggene har også indbygget AirPlay, for nem streaming fra iPad, iPhone, iPod Touch, eller iTunes til Mac og Windows.

– Med SoundTouch musiksystemerne har Bose gjort Wi-Fi musik lettere og bedre end nogensinde – uanset behov, siger Philip Hess, produktudviklings- og kommunikationschef hos Bose i en pressemeddelelse.

Udvidelser
Senere på året kommer Wave musiksystemet i en SoundTouch version til soveværelse eller køkken. Tidligt næste år vil andre produkter slutte sig til familien bl.a. vil de vejrbestandige Bose udendørs højttalere bringe streaming af musik til terrassen eller altanen, Lifestyle systemerne samt Boses VideoWave underholdningssystem vil også kunne aktiveres via SoundTouch.

– Vi regner med, at SoundTouch musiksystemerne vil få samme betydning for musik i hjemmet, som Bluetooth®-højttalere har haft for musik on-the-go, bl.a. fordi de giver dig mulighed for at streame dine foretrukne stationer, spillelister og kunstnere på den nemmest tænkelige måde. Og de lyder fantastisk, lover Hess. Store ord.

Pris og tilgængelighed
Den vejledende udsalgspris for SoundTouch 30-systemet er kr. 5.699, den vejledende udsalgspris for SoundTouch 20-systemet er kr. 3.199, og den vejledende udsalgspris for SoundTouch Portable system er kr. 3.199. De vil alle være at finde den 11. oktober 2013 på bose.dk og hurtigt efter hos autoriserede Bose forhandlere i hele landet.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!
Annoncørindhold: Shokz

Volvo EX90 og Polestar 3 opgraderes med studielyd

Android-musikafspiller med store ambitioner

B&O-pladespiller fra 1985 i luksussystem

Stereoanlæg som alternativ til soundbar?

Ny norsk high-end

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere

Lenco i klassisk stil

Ny integreret retro fra Quad

Lyngdorf først i verden med ny tabsfri streaming

Audio-Technica gør det igen

Endelig sker der noget hos Burmester igen