TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Nye Sonos-produkter må vente til app’en er fikset

Sonos udsætter lanceringen af to nye produkter, til de får rettet op på den dårlige app.

Af / 09/08/2024 - 13:33
Nye Sonos-produkter må vente til app’en er fikset

Man kan godt i en periode lukke øjnene for, at man har lavet et dårligt produkt, men man kan ikke benægte det i det uendelige. Og forudsigeligt nok forsvarede Sonos deres makværk af en app i et stykke tid, før de til sidst indrømmede, at den havde sine udfordringer. Nu indrømmer de, at den er så dårlig, at alle produktlanceringer skal udskydes, indtil problemerne med app’en er løst.

Læs også Sonos vil gøre livet lettere med en ny app Torsdag den 23. april afslører Sonos sit mest omfattende redesign af en app nogensinde.

Administrerende direktør Patrick Spence indrømmede onsdag på en investorkonference i forbindelse med den seneste kvartalsrapport, at “… det gør så ondt at svigte kunderne på den måde, som vi har gjort med vores nye app.”

Læs også Sonos undskylder for app-opdatering Efter vrede klager indrømmer Sonos nu, at det gik galt, og fortæller os, hvad vi skal gøre ved det.

Sonos får tæv

Sonos har fået rumpen på komedie både i forummet på sin egen hjemmeside, på Reddit og på de sociale medier, for ikke at nævne i pressen, på grund af en elendig ny app. Produkter har ikke kunnet forbindes, playlister er forsvundet, og funktioner er blevet flyttet til ikke-intuitive steder. Og siden app’en blev lanceret i maj, er den stadig ikke blevet meget bedre.

Læs også Sonos Ace har et es i ærmet – nu også til Android og flere soundbars Sonos' nye hovedtelefoner har et indbygget trick - sådan aktiverer du "Swap TV-lyd".

“Informer venligst strategiske ledere om ikke at bruge ord som ‘modig’, når de retfærdiggør udsendelse af ufærdig software, som er afgørende for at kontrollere deres produkter. Det er slet og ret en fornærmelse,” siger en Reddit-bruger.

“Det er svært at fatte, at Sonos’ bestyrelse har godkendt en app-version, der udelukker Android 11-brugere,” siger en bruger på Sonos’ forum.

Annonce

Undertegnede havde også problemer med at oprette forbindelse til Sonos Amp, da jeg testede den mod et andet produkt for bare et par dage siden. I sidste ende var jeg nødt til at bruge AirPlay.

Patrick Spence sonos berlin 2019
Patrick Spence, Sonos (Foto: Jonas Ekelund, L&B)

Spence har indrømmet, at arbejdet med app’en gik for stærkt, og at hans ønske om at lancere den hurtigt gav bagslag for virksomheden.

“App-situationen har skabt modvind for salget af eksisterende produkter, og vi mener, at vi skal fokusere på at rette op på app’en før noget andet,” sagde Spence.

“Det betyder, at vi udskyder de to store produktlanceringer, vi havde planlagt for fjerde kvartal, indtil app-oplevelsen lever op til det kvalitetsniveau, som vi, vores kunder og vores partnere forventer af Sonos.”

Sonos Arc 11 speakers
Sonos Arc. Ill: Sonos

Flagskibs-soundbar sandsynligvis blandt produkterne

Et af de udskudte produkter er formentlig en ny flagskibs-soundbar med kodenavnet ‘Lasso’, som skal være en opgradering af den nuværende Arc-model. Ifølge rygterne vil den nye soundbar bl.a. levere betydeligt bedre bas end Arc.

Sonos har lovet opdateringer af app’en hver anden uge fremover for at løse problemerne. Selskabet planlægger også kampagner for at formilde eksisterende kunder.

Læs også - Den nye Sonos-app er elendig Sonos, kongen af trådløse højttalere, udgav for nylig en større opdatering af sin mobilapp. Den er ikke faldet i god jord.

“Jeg helmer ikke, før vi har løst problemerne, og kunderne lovpriser Sonos igen,” understreger Spence.

Udskydelsen af produktlanceringerne vil reducere virksomhedens salgsudsigter for fjerde kvartal, men Spence mener, at det vil danne grundlag for større succes på mellemlangt og langt sigt.

Kilder:

Forbes

MacRumors

The Verge

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

3 kommentarer til “Nye Sonos-produkter må vente til app’en er fikset”

  1. Jeg har et one sl stereo setup i køkkenet, som er begyndt at falde ud, eller slet ikke danne forbindelse, også uafhængigt af hinanden. Jeg har prøvet at resette, men det sker fortsat. Mon det kan have noget med appen at gøre? Vi bruger iPhone. Jeg hører gerne kommentarer fra L&B venner.
    Jeg har ikke læst alle de kommentarer som florerer på nettet

    1. Benjamin Bech

      Ja. Jeg har selv samme udfordring.
      Udfald på højtalere som er parret i stereo eller med en subwoofer er et af de meget kendte problemer ved den nye software.
      Softwaren omhandler nemlig ikke kun appen, men også de opdateringer som der er sket på selve højttalerne, for at understøtte den nye app.

      Jeg har en også Sonos Port til min forstærker, som forsvinder fra min oversigt i appen, i tide og utide.

      Jeg har også andre problemer, så som at højttalerne skruer volumen med på nul hver nat, så den grønne “mute” diode lyser hele tiden.
      Derudover har jeg problemer med at man ofte skal åbne og lukke appen flere gange for a få forbindelse til sit system.

      Jeg har læst deres forum igennem, og kan se at det hele er kendte problemer, som Sonos lover at udbedre.

      Der er anmeldt flere hundrede forskellige fejl på Sonos forum.

      Det er helt godnat at Sonos ikke har fået testet en Beta version af den nye app, for en mindre kreds af brugere, inden den er rullet ud til alle brugere.

      1. Tak for dine kommentarer, som jo bekræfter min mistanke. I øvrigt oplever jeg også nogle gange at jeg ikke kan justere lydstyrke.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

MQA-teamet skal redde lyden - igjen

Endelig McIntosh!

Volvo med verdens mest berømte studio

Specialtunet for bedre lyd

To EX-tra smarte produkter fra Cambridge Audio

Technics bliver endnu bedre til streaming

Fuldt balanceret til MM- og MC-pickupper

Gæt hvad det her er

Ny streamer fra Italien

Bose køber McIntosh

Ny specialmodel fra Rega

Ny producent med budgetvenlig Hi-Fi