Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Nye Gryphon-forstærkere: Commander og Apex

Gryphon lancerer et bæst på 1800 watt.

Skrevet af / 11/01/2022 - 21:52
Nye Gryphon-forstærkere: Commander og Apex

De er ikke ligefrem kendt for budgetforstærkere. Danske Gryphons mindste integrerede forstærker koster lige så meget som mange andre producenters flagskibe. Men de er heller ikke kendt for at indgå så mange kompromiser, og det har de næppe gjort her heller.

For hvad siger du til en forforstærker til 350.000 kroner? Ganske vist fordelt på to kabinetter, men alligevel. Eller et par monoforstærkere, der deler 1800 watt effekt ud – i 1 ohm – og koster 1,25 millioner? Synes du det er lige i overkanten, så findes der en stereoversion til den halve pris. Og den halve vægt – lidt over 200 kilo …

(Foto: Gryphon)

Gryphon tager, som man nok kan forstå, high-end meget seriøst, og at høre Gryphons største anlæg med Antileon og Mephisto er en oplevelse, man husker.

Antileon og Mephisto vil for evigt stå som milepæle i Gryphons historie, men nu er der nye flagskibsforstærkere på vej. Apex på billedet ovenfor laves i en mono- og en stereoudgave, og er som nævnt i stand til at levere op til 1800 watt effekt i mono. Forstærkeren er designet af Flemming Rasmussen, og kredsløbet er udviklet af Tom Møller.

GRYPHON_APEX_BACK_CABLES-scaled GRYPHON_APEX_OPEN-scaled
<
>
(Foto: Gryphon)

Den massive forstærker på godt 200 kilo, som her er vist hvilende på en StandArt Apex Amplifier-platform til 6.500 euro, er bygget op med 128 bipolære transistorer og hele 2 farad kondensatorkapacitet, som sammen med fire 2000 VA transformere sørger for enorme strømreserver.

Varmt bliver det nok også, for Apex-forstærkerne kører i klasse A, så længe ejeren vil. For Green Bias, som Gryphon kalder det, kan justeres efter de højttalere, man bruger, og faktorer som rumstørrelse, volumen og dynamisk omfang, men selvfølgelig også ens egen smag.

(Foto: Gryphon)

Der findes desuden en tilhørende forforstærker, der meget passende hedder Commander. Den består af to kabinetter, hvoraf det ene er strømforsyningen til hver af de to analoge kanaler, med i alt fire transformere. To af dem er reserveret til kommende lydkilder fra Gryphon, formentlig i samme kompromisløse kvalitet som Commander og Apex.

Læs også Gryphon Diablo 120 Danske Gryphon nagler dig til væggen med en djævelsk god forstærker, måske den allerbedste i sin klasse.

Forforstærkeren er et rent linjetrin med Gryphons dual mono-design med en ren klasse A indgangs-buffer, kendt fra forforstærkeren Pandora, hvor signalet kun går gennem to transistorer og en enkelt modstand, for mindst muligt tab og mest mulig åbenhed og transparens.

(Foto: Gryphon)

Commander har en 4,3 tommers touch-skærm på fronten og flere opsætningsmuligheder, deriblandt Green Bias-justeringerne på Apex-forstærkerne, og indholdet på skærmen skaleres efter afstanden til brugeren (!).

Chassiset er bygget op af bitumen, aluminium og en sandwich med et dæmpende materiale kaldet Kerrick samt flydende printplader for at holde resonanser og vibrationer væk fra følsomme kredsløb.

GRYPHON_COMMANDER_POWER_BACK-989x989 GRYPHON_COMMANDER_PRE_2_DETALJE_3-989x989 GRYPHON_COMMANDER_PRE_2_BACK-989x989 GRYPHON_APEX_DETALJE_3-scaled
<
>
(Foto: Gryphon)

Gryphon er begyndt at producere Commander og Apex til levering i 2022, og her er priserne i euro:

  • Apex Stereo Power Amplifier: 82.500 euro
  • Apex Mono Power Amplifier: 165.000 euro pr. par
  • Commander Preamplifier + Commander PSU: 52.500 euro
  • StandArt Apex Amplifier Stand: 6.500 euro

* Priserne er globale referencepriser og kan være underlagt lokale skatter og afgifter.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top