Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny reference netværksafspiller fra Chord

Chord Electronics lancerer netværksafspilleren DSX1000. En dyr djævel, som har sit at leve op til.

Skrevet af / 10/12/2012 - 12:03
Ny reference netværksafspiller fra Chord

Nu, hvor ingen længere køber cd´er, er det kun ret og rimeligt, at vi får ordentlige produkter til at streame vores digitale musiksamling. Og få gør det vel så godt som Chord i denne disciplin, nemlig med netværksafspilleren DSX1000, som placerer sig i High-end klassen med stort H.

Prisen på DSX1000 starter nemlig på 7.500 engelske pund, som oversat til danske kroner bliver 75.000 eller endda endnu mere, når fragt skal lægges på.

Digital præcision
Den nye netværksafspiller har samme digitale opbygning som flagskibskonverteren QBD76 HDSD og cd-afspilleren Red Reference MkII. Streamingsslusen er direkte koblet til DAC-sensoren og alt af indkommende data re-clockes for at fjerne jitter. Sagt mindre teknisk er afspilleren lavet for at lave det absolut bedste ud af den digitale musiksamling, således at alle nuller og ettaller i det digitale signal ikke bare overføres komplet, men også til rette tid. Og med absolut lavest mulig forvrængning i oversættelsen til analog strøm.

Analog volumenkontrol
En fiffig detalje er, at DSX1000 har analog volumenkontrol, den samme som sidder i high-end forstærkeren CPA8000, som gør, at afspilleren kan kobles direkte i en effektforstærker eller et par aktive højttalere og dermed give et langt blæs i hele forforstærkeren.

Ønsker du alligevel at benytte dig af din egen forforstærker, eller vil tilslutte DSX1000 til en integreret forstærker, kan også udgange med fast lydniveau benyttes. Afspillerne har både balanceret XLR og ubalanceret RCA udgange, således at den kan bruges med alle mulige forstærkere.

Chord DSX1000 er også tilgængelig i sort nikkeludførelse.

Formater
Af musikformater støtter afspilleren MP3, WMA, WMA, WAV, AAC, Ogg Vorbis, Apple Lossless og tabsfrit FLAC-format op til 24-bit/192 kHz. De fleste formater altså.

Styr afspilleren via medfølgende fjernbetjening og se information om musikken i afspillerens display. Eller brug en af de mange fjernbetjeningsapps til smartphone elle tablet som findes. Produktet er nemlig såkaldt UPnP-kompatibelt (Universal Plug´n´Play). Vi kan blandt andet anbefale Linns app Kinsky.

Chord lover desuden at komme med en egen specialversion af app´en Songbook, som snart bliver tilgængelig for bærbare Apple-produkter, mens en Android-version er planlagt senere. Intet ord om Windows.

Pris
DSX1000 koster som nævnt 7.500 engelske pund i standard udførelse, eller nikkelbelagt for 330 pund ekstra. Vi regner med, at du kan gange dette med 10-12 for at finde dansk pris, når produktet eventuelt bliver tilgængeligt i Danmark.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

0
Lyd & Billede
Scroll to Top