High End 2019

Ny forstærker fra Electrocompaniet

Den trådløse ECI 80D integrerer analoge og digitale indgange.

(Foto: Producent)

Efter en turbulent tid er norske Electrocompaniet landet på benene med nye ejere og nye produkter. De fleste kommer ikke før til efteråret, men vi kan allerede nu afsløre den integrerede forstærker ECI 80D.

Den bliver Electrocompaniets basismodel med en startpris anslået til ca. 20.000 kroner. Så får man en 2 x 80 watt forstærkerdel (A/B), indbygget digitalkonverter og tovejs Bluetooth-streaming. Den ene vej fra mobilen til forstærkeren med Bluetooth HD, den anden fra forstærkeren til et par Bluetooth-hovedtelefoner.

(Foto: Electrocompaniet)

Forstærkeren har tre analoge lydindgange plus pladespillerindgang til MM-pickupper og hele fem digitale indgange. Den har ikke Ethernet eller Wi-Fi, men en Chromecast Audio-dongle kan tilsluttes for trådløs streaming – ud over Bluetooth.

Den har også en hovedtelefonudgang, som er placeret på bagsiden for ikke at ødelægge symmetrien på forsiden.

(Foto: Electrocompaniet)
Les videre
Exit mobile version