Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Musical Fidelity M8x TT: Tilbage i 00’erne

Første pladespiller siden 2004.

Skrevet af / 22/09/2023 - 10:00
Musical Fidelity M8x TT: Tilbage i 00’erne

Nyheden om Musical Fidelitys nye pladespiller er som et gensyn med 2004. Dengang lancerede de nemlig en pladespiller, som den nye M8x TT ligner på en prik. To firskårne plinter i gennemsigtig akryl, en massiv tallerken med drivrem og en lige tonearm.

Hvilket faktisk beskriver begge pladespillere, men som altid er den nye ‘bedre’, og hvis man skal tro Musical Fidelity, er der gode grunde til det.

En enorm konstruktion i akryl og stål, som vejer 31,5 kg. Foto: Musical Fidelity

Historien om netop denne pladespiller startede måske nok i 2004 med M1 Turntable, men sandheden er, at Musical Fidelitys grundlægger og daværende chef-altmuligmand og en farverig person på alle måder, Antony Michaelson, allerede i 2002 henvendte sig til Pro-Jects Heinz Lichtenegger. Han ville skabe en pladespiller, der matchede Musical Fidelitys forstærkere og bad Lichteneggers team om hjælp.

Læs også Kærlige tæsk til dine højttalere Britisk finesse møder østrigsk effektivitet i en magtfuld og dynamisk forstærker, der kan sætte dine højttalere på plads.

Det blev til M1, som den nye M8x TT ligner – rigtig meget.

Det hører med til historien, at Heinz Lichtenegger senere købte Musical Fidelity af Antony Michaelson, men det er en anden historie.

Jo da, der er også akryl her. Foto: Musical Fidelity

Den nye M8x TT er opbygget på samme måde som sin forgænger med et todelt chassis i akryl, men akryltallerkenen er udskiftet med en dæmpet tallerken i aluminium, som er sammensat af to dele med TPE-dæmpning imellem. Kuglelejet er inverteret med en keramisk kugle, og afspilleren er remdrevet med en elektronisk hastighedsomskifter. Pladespilleren leveres i øvrigt med en lædermåtte til pladetallerkenen.

Det todelte chassis isolerer motor og underlag fra arm og tallerken. Disse er monteret på den øverste plint, mens motoren hviler på et specielt skum på den nederste plint.

Elektronisk hastighedsomskifter. Foto: Musical Fidelity

Den modificerede SME-arm, som originalen blev leveret med, er blevet erstattet af en 10-tommers Pro-Ject-konstruktion i poleret aluminium med akrylophæng og 16 mm udhæng. Den effektive længde er 254 mm, og armen er designet til at håndtere vægt fra seks til 20 gram.

Armens base kan også justeres i længden. Foto: Musical Fidelity

Armen har ikke aftageligt pickup-hus, men den er højdejusterbar og har længde- og azimut-justering. Pladespilleren har også balancerede udgange og højdejusterbare fødder, som er magnetiske.

Både balancerede og ubalancerede udgange. Foto: Musical Fidelity

Pladespilleren leveres med kabler, men uden pickup. Der medfølger heller ikke støvlåg, men en pladestrammer er inkluderet i kassen.

Pris og levering er foreløbig ukendt, men forvent en pladespiller i den dyre ende af prisskalaen. Pro-Jects dyreste koster i nabolaget af 65.000 kroner, og den nærmeste konkurrent, Michell Gyrodec, knap 40.000 kroner. Så vi gætter på en pris et sted midt imellem.

Påmonteret pickup. Foto: Musical Fidelity
Læs også En helt speciel oplevelse Den lille forstærker var både beundret og berygtet, det er der flere grunde til.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Roon får ny ejer

Nu med indbygget forstærker

Kia EV9: Premium lydsystem fra Meridian

Forforstærker for de få

JBL's trådløse pladespiller er på hylderne

Kraftfuld og integreret med netværk

Lysende lyd

Den kraftigste bærbare i verden?

Lancerer en sidste specialudgave

Skat, Ortofon har skrumpet pickuppen

Dolby Atmos - uden Atmos-højttalere

Et bedre alternativ til en soundbar

0
Scroll to Top