Mere stereo fra Pioneer

Efter det som næsten kan kaldes en tørke, lancerer Pioneer en række nye stereoprodukter.

Pioneer hifi

Pioneer har en lang tradition for meget gode stereoforstærkere og CD-afspillere. De blev gradvist borte fra kataloger og butikshylder, da fokus blev flyttet til plasma-tv og hjemmebiograf.

Efter successen med de super dyre high-end højttalere – og forstærkere – fra Pioneer-ejede TAD, er de endelig klar med en række nye stereoprodukter.

Med priser, der starter ved 2.000 kroner for en integreret forstærker og fortsætter opad med i alt fem modeller. SACD-afspillere og radio ser det lyst ud med for alle, som ønsker sig god lyd for relativt få penge.Pioneer A70SDen foreløbige topmodel hedder A-70 og findes i sølv eller sort. Den er specialtrimmet hos AIR Studios i London for bedst mulig lyd.

Her får man 2 x 50 w effekt i 8 ohm, 2 x 70 w i 4 ohm, klasse D forstærkning, som er langt mere effektiv end den traditionelle AB-variant og digitale indgange. Man kan tilslutte digitale lydkilder og bruge forstærkerens integrerede 192 Khz / 32 bit (ESS SABRE32) digitalkonverter, som garanteret forbedrer lyden fra de fleste digitale kilder.

Foruden nævnte A-70, kommer også A-50, A-30, A-20 og A-10, SACD-afspillerne PD-50, PD-30 og PD-10.

Netværksafspillerne N-50 og N-30, som støtter trådløs lydoverførsel med AirPlay, er allerede gammel nyt, og vi har skrevet om dem før.

Pioneer A70 innvendig
Blytunge A-70, set fra toppen, uden toplåg.

Alle de nævnte modeller er enten i butikkerne eller på vej ud i butikkerne i løbet af de næste uger.

Sidst, men ikke mindst, er en række med tre AirPlay-højttalere. En kompakt model kaldet A1, den bærbare batteridrevne A3 og topmodelen A4 (XW-SMA1, XW-SMA3, og XW-SMA4).

Pioneer A4 copy
Her er et billede af A4, som er trimmet af Andrew Jones, manden bag de nævnte TAD-højttalere.

De trådløse højttalere støtter også trådløs streaming via DLNA 1.5 og Pioneers Wireless Direct, som gør det muligt at streame direkte til højttaleren uden at måtte gå via et trådløst netværk. I A4 får man en 10 cm subwoofer med egen basrefleksport, to 7,6 cm mellemtoneelementer og to 19 mm diskanter.

Følg med, tests kommer!

Læs videre
Exit mobile version