TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh MC2.1KW markerer 75-års jubilæum

2000 watt i tre kabinetter.

Af / 10/01/2024 - 10:03
McIntosh MC2.1KW markerer 75-års jubilæum

Ingen af os er ukendte med McIntosh-forstærkere. Vi har testet de fleste af dem, både med og uden rør, men denne her ved vi ikke, om vi kan få plads til i testrummet. For den kommende MC2.1KW er ikke én forstærker, men seks.

Tre til hver kanal, med et output på 2000 W til hver kanal.

Det har McIntoh opnået ved at bruge massive strømforsyninger, som forsyner en mono effektforstærker med strøm nok til at holde et hus oplyst og opvarmet.

McIntosh MC21KW HiRes Frames 04 113023
(Foto: McIntosh)

Forstærkeren markerer firmaets 75-års jubilæum og er den kraftigste nogensinde fra Binghamton. Den vil blive fremstillet i 75 par med et særligt jubilæumslogo og vil få følgeskab af jubilæumsversioner af C12000-forforstærkeren – også kun 75 styk – den integrerede MA12000 og MCD12000 SACD/CD-afspilleren.

Læs også Den eneste forstærker du har brug for McIntosh MA12000 vil knække din ryg og lænse din tegnebog, men lyden vil gøre dig euforisk.

Tre kabinetter

McIntosh MC21KW HiRes Frames 05 113023
Strømforsyning til MC2.1KW. (Foto: McIntosh)

– MC2.1KW er et resultat af McIntoshs 75 år som førende inden for lydreproduktion og et vidnesbyrd om virksomhedens urokkelige engagement i lydmæssig perfektion, siger McIntoshs præsident Charlie Randall.

Annonce
McIntosh MC21KW HiRes Frames 02 113023
Bagsiden af en MC2.1KW med alle tilslutningerne. (Foto: McIntosh)

De tre kabinetter pr. kanal består af et modul med McIntoshs velkendte bi-filare (dobbelt-trådede) Autoformer-transformere og to udgangstrin med 1.000 watt effekt i hvert. Forstærkeren leverer i alt 2.000 watt, uanset om belastningen er 2, 4 eller 8 ohm.

Bedre lyd

McIntosh MC21KW HiRes Frames 01 113023 1
(Foto: McIntosh)

McIntosh har foretaget omfattende forbedringer, siden MC2KW blev introduceret i 2005. Den markant øgede kondensatorkapacitet i MC2.1KW giver mærkbart bedre baskontrol og større dynamisk headroom. Der er separate terminaler til 2, 4 og 8 ohm højttalere, og kredsløbet har en kortere signalvej med bedre kabler og komponenter. De tre moduler er forbundet med IP68-mærkede kabler, og MC2.1KW har McIntosh-kendetegn som Power Guard, Sentry Monitor, Quad Balanced-kredsløb og Power Control mellem enhederne.

MC2.1KW PM Power Bank Close Up hi res scaled
(Foto: McIntosh)

Pris

McIntosh MC2.1KW vil kun blive solgt af autoriserede McIntosh-forhandlere fra februar 2024 og til 50.000 dollar pr. kanal. Forstærkerne vil blive demonstreret på McIntosh House of Sound i New York City eller på fabrikken i Binghamton, NY.

Læs også McIntosh MC1.25KW McIntosh-forstærkerne styrer de fleste højttalere med guddommelig magt og kontrol.
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

TILBUD

Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Forstærker med separat strømforsyning

Bruger sjældne rør

Tina og Stevie spiller dine vinyler

Streamer og DAC fra Gustard

High-end-kinderægget der kan vokse med dig

Eversolo opgraderer sin succes-streamer

Bluesound Node får rumkorrektion

Få 3D-lyd fra alle dine højttalere og hovedtelefoner

Lancering af Icon-serien af forstærkere

Altec Lansing overrasker på CES

Hovedtelefonforstærker med touchskærm

Læg KFC-emballagen på pladespilleren