TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Lyngdorfs mest overkommelige forstærker får Tidal Connect og MQA

Med Tidal Connect og fuld decoding af MQA-filer bliver den kompakte forstærker et endnu bedre køb

Lyngdorfs mest overkommelige forstærker får Tidal Connect og MQA

Lyngdorf TDAI-1120 er blandt de bedste kompaktforstærkere, vi kender til. Med 2 x 60 Watt er den ikke den mest muskuløse på markedet, men det er nok til at drive de allerfleste højttalere med stor overbevisning, hvis du kan klare dig uden det vildeste party-lydniveau.

Hvis du vælger rumkorrektionen, som Lyngdorf kalder RoomPerfect, tryller den det meste støj fra højttalerkabinetterne og akustiske forvrængninger i rummet væk, så lyden er mindst muligt farvet frem til ørerne.

Forstærkeren er Roon Ready, og den understøtter både Chromecast, AirPlay 2 og Spotify Connect. Det hele styres via en app på mobiltelefonen.

Tidal Connect og MQA

Nu får forstærkeren Tidal Connect oven i hatten. Tidal-brugere kan dermed åbne Tidal-app’en på mobilen og der vælge Lyngdorf TDAI-1120 som kilde, og så strømmer musikken ud via forstærkeren. Det fungerer med andre ord akkurat som med Spotify Connect, bortset fra at Spotify er komprimeret musik, mens Tidal holder CD-kvalitet og derover.

Læs også TEST: Lyngdorf TDAI-1120 I mange rum vil Lyngdorf TDAI-1120 fungere meget bedre end andre forstærkere takket være et vigtigt trick.

Og det er opløsningerne over CD-kvalitet, som gør Tidal Connect interessant. For mens du får tabsfri CD-kvalitet også via Chromecast, får du med Tidal Connect også fuld decodning af MQA-filer. Dette er en særlig måde at pakke højopløst musik på, som betyder at den optager lidt båndbredde og lagringsplads, men at det som pakkes ud i den anden ende skal være tæt på ‘lossless’ lydkvalitet. MQA-tilhængerne mener, at lyden til og med er bedre end almindelig PCM i samme opløsning, men den diskussion tager vi ikke her.

Annonce

Der er ingen tvivl om, at Tidal Connect og MQA-decoding gør Lyngdorf TDAI-1120 til et endnu bedre køb.

Lyngdorf TDAI-1120 SPREAD(2)
Foto: Lyngdorf

Tilgængelighed

Opdateringen er tilgængelig nu, enten via forstærkerens egen app-menu eller uploadet via et USB-stik. Filen kan hentes gratis på Lyngdorfs hjemmeside. Selve TDAI-1120 koster 15.999 kroner hos HiFi Klubben.

Mere info: lyngdorf.steinwaylyngdorf.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

2 kommentarer til “Lyngdorfs mest overkommelige forstærker får Tidal Connect og MQA”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

TILBUD Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Opdateret version af unik konstruktion

High-end DAC med dedikeret hovedtelefonudgang

Kompromisløse tonearme

Hi-fi-messen voksede ud af sine rammer

En pladespiller som du aldrig har set før

Kom til hi-fi-messe i weekenden

Pladespiller til superfans

Spotify Pro - mere for Wall Street end for brugerne?

Rørforstærker til en millionærpris

Studielyd i et kompakt format

Nu kan du bestille denne

Kompakt TEAC-forstærker med store muskler