Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Live eller optagelse? Lyngdorf udfordrer lytterne

Steinway Lyngdorf udfordrer lytterne: Kan man høre forskel på på den ægte vare og en optagelse gengivet over firmaets anlæg?

Skrevet af / 10/09/2021 - 11:08
Live eller optagelse? Lyngdorf udfordrer lytterne

Hi-fi (high fidelity) betyder “høj troværdighed”, og når vi lytter til hi-fi-komponenter, vurderer vi deres evne til at fremmane illusionen af at være til stede i koncertsalen eller lydstudiet. Men det er naturligvis et uopnåeligt mål, da man altid kan høre forskel.

Eller kan man?

For at demonstrere kvaliteten af deres højttalere og forstærkere satte Steinway Lyngdorf et forsøg i stand i Musikhuset i Aarhus. Her spillede den hollandske koncertpianist Vincet Corver et stykke musik – naturligvis på et Steinway & Sons-piano. Men han spillede ikke hele tiden. Undervejs i stykket holdt pianisten pause, og der blev i stedet spillet en optagelse af samme stykke.

Steinway Lyngdorf havde inviteret et panel af trænede lyttere fra forskellige brancher, herunder undertegnede som repræsentant for Lyd & Billede. Deltagerene blev bænket i sofaer, der var anbragt på scenen, ca. fem meter fra pianoet, og højttalerne lidt foran dette. Der blev lyttet med lukkede øjne, så vi ikke kunne se, hvornår Vincent Corver spillede.

Når de mente, at der blev spillet live, skulle deltagerne løfte den ene arm. Seancen blev optaget på video, så man bagefter kunne se, hvor godt det gik med at kende forskel på live og optagelse.

Noget af tiden holdt pianisten pause, og der blev spillet en optagelse. (Foto: John Alex Hvidlykke, L&B)

Det var slet ikke så let! Selv om jeg bruger en stor del af min tid på at lytte kritisk til lydudstyr, ramte jeg forbi flere gange! Det samme gjorde alle andre deltagere.

Har Peter Lyngdorf & kompagni så skabt det perfekte stereoanlæg, der gengiver fuldkommen som at være der selv? Ikke nødvendigvis. For det første var der forskel; livelyden var lidt mere dynamiske end optagelsen. Og for det andet var situationen meget forskellig fra normal stereolytning.

Hjemme i stuen handler det om at gengive den samlede lyd af instrumenter og akustikken fra optagerummet. Og stuens egen akustik skal helst ikke påvirke lyden. I Steinway Lyngdorf-forsøget blev der afspillet en næroptagelse af pianiet, stot set uden rumklang. Til gengæld bidragede koncertsalens akustik til lyden. Både når der blev spillet live, og når optagelsen blev afspillet på Steinway Lyngdorf Model D-systemet, der består af dipolhøjttalere med åben bagside.

Men uanset forbehold var det en virkelig fascinerende demonstration af, hvor godt det kan lyde, når man både har en koncertsal, en perfekt optagelse og et anlæg til godt to millioner kroner til rådighed.

(Foto: John Alex Hvidlykke, L&B)

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top