Få firmaer har så tungt fodfæste i hi-fi-historien som amerikanske Audio Research. Grundlagt i 1970 i Minneapolis, er selskabet blandt de ældste aktive hi-fi-aktører fra USA, og da Audio Research kun lancerer nye produkter, når der faktisk er sket noget nyt på teknologifronten, er det sjældent, der kommer nyheder fra den kant.
Med CD6 har Audio Research taget konsekvensen af, at cd-formatet er døende, men dog stadig ikke helt borte. Med andre ord snakker vi om at kombinere et cd-værk (Philips PRO2R) med en højtopløst digitalkonverter (DAC). Et perfekt ægteskab for moderne musikelskere, hævdes det, og spilleren har hentet megen teknologi fra den endnu dyrere CD9.
Digitale indgange
Ved at inkludere fire digitale indgange er CD6 blevet en high-end-D/A-konverter, som man kan tilslutte sine andre digitale kilder til. En elektrisk koaksial, to optiske, og en asynkron USB-indgang for tilkobling af computeren. Dermed kan man for eksempel tilslutte tv, spilkonsol og mediastreamer for at få maksimal lydkvalitet fra alle hjemmets digitalbokse. Alle indgangene understøtter alle kendte opløsninger op til 24-bit / 192 kHz.
For en mest mulig støjfri oversættelse fra digital til analog lyd, har CD6 fået fire DAC-chips, som alle opererer i mono. To oscillatorer (kvartskrystaller) tager sig henholdsvis af samplingfrekvenserne 44,1/88,2/176,4 kHz, og 48/96/192 kHz. Dermed holdes jitterstøjen på et minimum uanset samplingsfrekvensen.
Udgange
Apparatet har to digitale udgange: En AES/EBU og en BNC. For det tilfældes skyld, at du ønsker at bruge en endnu bedre D/A-konverter eller optage i digitalt i realtid via afspilleren. Af analoge udgange findes både ubalanceret RCA og balanceret XLR, samt en infrarød modtager for fjernstyringen.
Fronten
Et display med regulerbar lysstyrke findes på frontens venstre side, og til højre indikeres samplingfrekvens, indgangsvalg og filterstejlhed med lysdioder. CD6 har håndtag på hver sin side af frontpanelet for at gøre det mere praktisk at rackmontere den.
Fjernbetjening i metal følger med.
Pris
CD6 til 73.000 kroner og fås i sort og sølv-finish.
Læs videre med LB+
TILBUD - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Advantage Club
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!