Nyhed

High End 2022: NAD C 389 er en ny integreret hybridforstærker

NAD holder snigpremiere på München-messen med en "hybriddigital" forstærker, der ligner et godt mellemklasse-køb.

NAD C 389 3 4 PRELIMINARY

NAD C 389 3 4 PRELIMINARY

Selv om den officielle åbning af High End 2022 i München først finder sted på torsdag, strømmer det ind med nyheder om produkter, der vil blive annonceret på messen.

Fra NAD har vi fået information om en ny integreret forstærker med modelnavnet C 389. Den ligner en lillebror til NAD C 399, der blev annonceret i efteråret. Men udgangseffekten er lidt lavere (2 x 130 W), og i stedet for Hypex nCore-moduler bruges NADs egen teknologi, kaldet HybridDigital UcD.

Som udgangspunkt leveres forstærkeren med et udvalg af digitale og analoge indgange, samt trådløs musikstreaming via Bluetooth/aptX. Der er også en HDMI-indgang med eARC og en pladespillerindgang for MM-pickup.

Som mange andre NAD-forstærkere kan C 389 udvides med MDC2-indstiksmoduler. For eksempel for at få musikstreaming og multirum via BluOS-modulet.

Der er blandt andet HDMI-indgang med eARC og en pladespillerindgang for MM-pickupper. (Foto: NAD)

Pris og tilgængelighed

Den danske pris skulle efter, hvad vi har fået oplyst, blive 10.998 kroner. Leveringstidspunktet er i følge NAD “sommeren 2022”, men under en verdensomspændende komponentkrise vi vil ikke forvente noget, før vi selv kan se røgen fra containerskibet i horisonten.

Les videre
Exit mobile version