Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Her er Spotify Connect

Nu er det endnu lettere at streame Spotify på stereoanlægget! Streaming-tjenesten giver adgang til over 20 millioner sange, og Connect er bindeleddet.

Skrevet af / 13/12/2013 - 15:01
Her er Spotify Connect

Spotify giver adgang til et næsten ubegrænset musikbibliotek. I stedet for at eje musikken og have den gemt lokalt på en harddisk (eller – Gud forbyde det! – på cd’er) betaler du et månedligt gebyr for at streame musik fra nettet. Du kan vælge at afspille fra din computer, mobiltelefon eller tablet.

Musik på stereoanlægget
Udfordringen er at få musikken afspillet på stereoanlægget. Nogle hi-fi-produkter har Bluetooth, som på praktisk vis lader dig streame musik fra afspilleren til anlægget. Ulempen er en noget reduceret lydkvalitet.

Andre hi-fi-produkter har indbygget AirPlay. Apple-brugere kan dermed nemt afspille musik fra deres smartphone eller tablet over deres trådløse hjemmenetværk, og musikken kommer så ud af anlægget uden tab af lydkvalitet. Android-brugere kan også gøre det ved at downloade en app (f.eks. AirAudio). For at det kan fungere optimalt, har du brug for et godt og stabilt trådløst netværk, eftersom musik, der sendes gennem luften, kræver en del båndbredde.

Indbygget Spotify
Så er der hi-fi-enheder med Spotify indbygget. Det har mange surround-receivere f.eks., og tjenesten styres så med en fjernbetjenings-app til smartphone eller tablet. Problemet har været, at de enkelte tredjepartsfabrikanter har opbygget deres egne brugerflader omkring tjenesten. Ikke alle har været lige vellykkede, og især det med søgning og redigering af spillelister i de tilhørende apps har ofte været problematisk. Hvilket har gjort oplevelsen af Spotify til en blandet fornøjelse.

Spotify Connect er et resultat af, at Spotify har ønsket en standardiseret brugerflade til den slags produkter. I stedet for at styre tjenesten via fjernbetjenings-apps til hi-fi-produkter har Spotify lært af Apples AirPlay-funktion. Connect indebærer nemlig, at du åbner Spotify på din mobil eller tablet og bruger tjenesten som vanligt.

Du kan vælge Gapless Playback, som betyder, at musikken spilles sammenhængende – en stor fordel til live-optagelser. Vælg Crossfade, hvis du vil have, at slutningen af en sang skal gå i ét med begyndelsen af den næste.
Du kan vælge Gapless Playback, som betyder, at musikken spilles sammenhængende – en stor fordel til live-optagelser. Vælg Crossfade, hvis du vil have, at slutningen af en sang skal gå i ét med begyndelsen af den næste.

For at få musikken over på anlægget skal du trykke på højttalerikonet nederst til højre i app’en, og en liste over dine Spotify Connect-produkter dukker op. Så trykker du på den enhed, du gerne vil have lyd fra, og vips har du musik over anlægget.

Bemærk, at hi-fi-produktet skal have Spotify Connect indbygget. Du skal også bruge et Spotify Premium abonnement, da det ikke fungerer med gratisabonnementet. Med Premium får du også den bedste lyd, der er tilgængelig fra Spotify, hvilket vil sige 320 kbit/s Ogg Vorbis format. Gratisabonnementet er til på sin side begrænset til 160 kbit/s og lyder hørbart dårligere.

Mere stabil end AirPlay
For at teste Spotify Connect har vi brugt den kompatible surround-receiver Pioneer SC-LX87. Brugerfladen i Spotify er meget lig Apples AirPlay. Forskellen ligger under overfladen. For mens AirPlay streamer lokalt lagret musik fra den mobile enhed gennem luften, hvorefter modtager-enheden konverterer musikken til at lyd, bruger Spotify Connect kun mobilen som fjernbetjening. Det betyder, at du ikke er afhængig af et hurtigt og stabilt trådløst netværk, da hi-fi-produktet kan være sluttet til netværket med Ethernet-kabel, som gør det helt stabilt og dermed giver en gnidningsløs musikoplevelse.

Med AirPlay er du afhængig af, at mobilen med musik er tilsluttet samme netværk som anlægget. I større hjem med flere trådløse netværk kan det være et irritationsmoment, især hvis du har flere hi-fi-systemer tilsluttet rundt omkring i huset på hver sit trådløse netværk.

Med Spotify kan du slappe af, da al kommunikation foregår via dit Spotify-abonnement i skyen. Dermed kan du have mobilen forbundet til et 3G-netværk og alligevel styre stereoanlægget på dit hjemmenetværk. Faktisk kan du sidde på arbejde og styre anlægget derhjemme, og hvis du har flere anlæg på hver sit netværk, er det heller ikke noget problem. Du skal bare sørge for have mobilen og hi-fi-produktet sluttet til samme netværk, første gang du kobler på med Connect Spotify.

En anden fordel ved Spotify Connect i forhold til AirPlay er, at eftersom musikken i realiteten spilles af hi-fi-anlægget og ikke fra mobilen, sparer det telefonen for dyrebar batterikapacitet.

Ikke party-funktion
Hvis du har mange Spotify Connect-produkter tilsluttet i forskellige rum i hjemmet, kan du nemt vælge, hvilket et af dem du vil afspille musikken på. Og da Connect-certificeringen er den samme for dem alle, så er det er ligegyldigt, om produkterne er af forskelligt fabrikat. Men ligesom med AirPlay kan du ikke vælge at spille på dem alle sammen samtidig. Du kan kun få musik fra ét produkt ad gangen, hvilket jeg fik bekræftet, da jeg prøvede at koble to Pioneer-receivere til. Det er en klar svaghed, som jeg ikke helt forstår.

Med Spotify Connect kan du tilslutte flere lydprodukter, men du må vælge ét ad gangen. Der er ingen festfunktion, som gør, at de alle kan spille samtidig.
Med Spotify Connect kan du tilslutte flere lydprodukter, men du må vælge ét ad gangen. Der er ingen festfunktion, som gør, at de alle kan spille samtidig.

Når Spotify nu lancerer en tjeneste som Connect, ville jeg ønske, at de havde taget det et skridt videre, altså lavet en multirumsfunktion. Her kunne Spotify med fordel have lært af producenter som Bluesound og Simple Audio, der begge laver hi-fi-produkter med indbygget streaming, som kan udbygges rundt omkring i huset med flere enheder, så hele huset kan få samme musik afspillet i flere eller alle rum. Virkelig et hit til fester.

Sonos nægter Connect
Derfor forstår jeg godt, at Sonos har nægtet at indbygge Spotify Connect i deres systemer, men i stedet ville have tjenesten implementeret på den gamle måde. Så vidt jeg ved, er Sonos den eneste producent, der har fået lov til at holde fast i den gamle Spotify-løsning, hvor de har bygget deres egen brugerflade omkring tjenesten.

Produkter med indbygget Spotify Connect er altså ikke nogen direkte udfordring til systemer som Sonos, Bluesound og Simple Audio, men i stedet en måde for producenter af ikke-multirums produkter at inkludere en simpel streaming-funktion på, der øger værdien af ​​deres produkt.

Konklusion
Spotify Connect fungerer som bindeled mellem mobiltelefonen og stereoanlæg. Musikken afspilles fra Spotify-app’en på mobil og tablet, og gengives af et Connect-kompatibelt hi-fi-produkter. Siden det er hi-fi-produktet, der rent faktisk står for afspilningen, og mobilen således kun tjener som fjernbetjening, sparer det telefonens batteri, samtidig med at du undgår afspilningsproblemer på grund af et ustabilt trådløst netværk.

Brugerfladen er meget lig AirPlay, idet du åbner Spotifys app og i den nemt kan vælge, hvilken enhed der skal afspille lyden. Men i modsætning til AirPlay behøver mobiltelefonen ikke at være tilsluttet samme netværk som Connect-produktet.

Ulempen ved Spotify Connect er, at kun ét lydprodukt kan afspille musik ad gangen. I øjeblikket er der nemlig ikke nogen “party mode”, så Spotify Connect-produkter er reelt ikke et alternativ til systemer fra Sonos, Bluesound, Simple Audio og lignende.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

0
Lyd & Billede
Scroll to Top