Genial cd-afspiller fra Quad

Med indbygget DAC og analoge indgange er Quad Artera Play brandaktuel.

Foto: Quad

Med den ene fod i den analoge, og den anden i den digitale tidsalder bygger Artera Play bro mellem cd-samlingen og digital streaming af musik. Cd-afspilleren er desuden en digitalkonverter, en forforstærker med digitale indgange og et meget kompakt alternativ til en high-end opgradering af anlægget.

Afspilleren, der blot er 32 cm bred, er designet af Rodney Mead, som har designet mange af Quads minimalistiske forstærkere helt frem til 90’erne.

Den har en tyk frontplade i gråt eller sort aluminium med køleribber på siderne og en tyk glasplade på toppen, som er spændt fast med dæmpere for at eliminere vibrationer.

Læs om Quads elektrostatiske højttalere her.

Foto: Quad

Artera Play-afspilleren betjenes fra berøringsfeltet på forsiden eller med den medfølgende fjernbetjening. På bagsiden finder man udgangen til effektforstærkeren, som er drevet af et balanceret klasse A-linjeudgangstrin med volumenkontrol.

Udover to koaksiale og to optiske digitale indgange er der en USB-porten, og to sæt analoge indgange.

Cd-afspilleren – som ikke afspiller SACD – cacher musikken fra cd’en for at eliminere jitter under konverteringen af ​​signalet, og brugeren kan vælge mellem fire filterindstillinger, der tilpasser digitalyden uanset digital lydkilde.

Afspilleren bruger ESS’ nyere Sabre32 9018-DAC, der kan håndtere op til 32-bit/384kHz data og understøtter også de efterspurgte lydformater DSD64, 128 og 256.

Effektforstærker

Foto: Quad

Der kommer også en effektforstærker, kaldet Artera Stereo, med 140 W effekt (250 W i 4 ohm) per kanal, der matcher Artera-afspilleren. Den har balanceret indgang for til lidt lavere støj, og drives i klasse A, kombineret med klasse AB-drift i udgangstrinnet.

Teknikken kaldes Current dumping, og er Quads måde at reducere forvrængningen. Current Dumping ligner lidt Devialets ADH-teknik, og bygger på et klasse A kredsløb med lavt strømforbrug og ditto forvrængning, som behandler musiksignalet, mens klasse AB sektion leverer effekten til højttalerne.

Foto: Quad

På den måde mener Quad (og Devialet), at de kan holde forvrængningen på et mimimum, samtidig med at levere effekt nok til at drive de fleste højttalere.

Current Dumping blev i øvrigt introduceret helt tilbage i 1975 i den klassiske Quad 405-effektforstærker.

Artera-forventes at komme til at koste omkring 18.000 kroner per enhed, hvilket ikke er afskrækkende i betragtning af specifikationer og funktioner.

Det er også værd at nævne, at Artera er ikke de eneste produkter, der fornyer engelske Quads tilstedeværelse på markedet. Der er også en ny højttalerserie på vej, Z-serien, som i modsætning til Quads berømte elektrostatiske højttalere, er konstrueret med konventionelle enheder og bånddiskanter.

Men mere om dem senere.

Foto: Quad
Les videre
Exit mobile version