Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Endelig en Grammy til Lindberg!

Efter 28 nomineringer på 14 år kunne 2L’s Morten Lindberg langt om længe fejre prisen for Best Immersive Audio Album.

Skrevet af / 27/01/2020 - 16:25
Endelig en Grammy til Lindberg!

Morten Lindberg, der driver det norske pladeselskab 2L, er kendt for sine vellydende klassiske indspilninger. Med ham bag knapperne du ved, at du får fantastisk lyd. I surround. Lindberg har nemlig specialiseret sig i at mikse i flere kanaler.

Vi hi-fi-journalister på Lyd & Billede bruger tit og ofte 2L-udgivelser som reference, når vi tester hi-fi-produkter. For musikken lyder også fantastisk i stereo.

Hvis du har Tidal, kan du opleve musikken i al dens højopløste pragt. Hvis du har en MQA-kompatibel DAC, får du som regel 2L-udgivelserne i 24 bit/352,8 kHz opløsning!

Morten Lindberg har endelig vundet sin første Grammy. (Foto: 2L)

Surround-sound

Men det er altså på Blu-ray i surround, at musikken virkelig blomstrer, ikke mindst på de udgivelser, der er kodet med Dolby Atmos. Så får du lyd både foran, rundt om og over dig! Og Morten forstår, at man ikke skal overdrive brugen af surround-kanalerne, men anvender dem for det meste til at flytte lyden fra optagerummet – ofte en kirke – ind i stuen.

De fantastiske indspilninger har resulteret i, at Morten Lindberg som regel bliver nomineret til en Grammy-pris eller to – hvert eneste år. Faktisk er han blevet nomineret i alt 28 gange, siden han startede selskabet i 2006! Dermed har han rekorden i antal nomineringer uden at vinde en pris.

Indspilningen af Lux med Nidarosdomens Jentekor og TrondheimSolistene. (Foto: 2L)

Best Immersive Audio Album

Men i aftes dansk tid kunne Morten Lindberg så endelig smykke sig med sin første Grammy-pris! Han fik prisen for Best Immersive Audio Album, som denne gang gik til albummet Lux med Nidarosdomens Jentekor (Trondhjems domkirkes pigekor, o.a.) og TrondheimSolistene. En fantastisk kirkekoncert, som fortjener at blive hørt i al sin multikanalspragt. Hvis du har et surround-anlæg med Dolby Atmos eller Auro-3D, får du den allerbedste oplevelse.

Lindberg var desuden nomineret til prisen Producer of the Year, Classical.

I sidste ende er vi for små …

For to år siden stillede undertegnede Morten dette spørgsmål:

Hvorfor tror du, at I bliver nomineret så ofte, men aldrig vinder?

“Vi kan lave de produkter, der skal til for at blive nomineret, men i sidste ende er vi for små og har for lidt kommerciel tilstedeværelse til at favne bredt i den åbne afstemning,” svarede han dengang.

Well, denne gang var de ikke for små. Herfra skal der lyde et stort tillykke!

Albummet Lux kan købes i fysisk format hos bl.a. CDON. I stereo kan det streames overalt.

Det første 2L-album til at modtage en Grammy-pris: Lux med Nidarosdomens Jentekor og TrondheimSolistene.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

0
Lyd & Billede
Scroll to Top