TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ekstreme pladespillere fra Acoustic Signature

Pladespillerserien Acoustic Signature NEO består af ni modeller. Den ene mere hårrejsende end den anden.

Ekstreme pladespillere fra Acoustic Signature

Tyske Acoustic Signature anser sig selv for at være den mest teknologidrevne pladespiller- og tonearmproducent i verden. De sidste 18 måneder har de brugt på at bryde nye teknologiske barrierer ned for at få noget så gammeldags som grammofoner til at sprudle af ungt blod.

Den nye pladespillerserie Acoustic Signature NEO har helt nye kuglelejer med diamantbelagt spindel samt automatisk tolerancekontrol på motorerne. Resultatet er ultrapræcis drift, maksimal holdbarhed og “uovertruffen stivhed, nøjagtighed og pålidelighed såvel som et meget lavere støjgulv”.

Et innovativt modul, som Acoustic Signature kalder Automatic Vibration Control (AVC), justerer automatisk motorernes tolerance til det lavest mulige niveau, hvilket resulterer i et næsten vibrationsfrit drivværk.

a2 1
Den billigste pladespiller i serien hedder Maximus NEO og vil nok komme til at koste ca. 30.000 kroner. (Foto: Acoustic Signature)

Helt nye kuglelejer

Kuglelejerne er som nævnt helt nye og hedder Dura Turn Diamond Bearings. Alle kuglelejer laver støj, når de bevæger sig, og Acoustic Signature har arbejdet hårdt på at reducere friktionen og dermed støjen yderligere i forhold til de tidligere Tidorfolon-lejer.

Den indre sintrede cylinder er helt ny med plads til en større mængde olie i selve metalstrukturen. Sintret materiale (hvor pulveriseret metal er smeltet om til fast metal) har ifølge Acoustic Signature en intern struktur som en svamp.

Annonce

Men hvor en svamp suger vand, sprøjter Acoustic Signature smøreolie ind i tomrummene. Og ved at tredoble størrelsen på hullerne har de kunnet øge mængden af olie og desuden reducere den overflade, der er i kontakt med pladetallerkenens aksel. Mindre overfladekontakt giver som bekendt lavere støj.

Selve akslen er også ny, nu af rustfrit stål, der er hærdet i vakuum og derefter præcist drejet og så belagt med diamant.

a3 1
Topmodellen hedder Invictus NEO og vejer 135 kilo. Prisen bliver omkring 1,25 millioner kroner! (Foto: Acoustic Signature)

Ni Acoustic Signature NEO-modeller

Der er ni pladespillere i Acoustic Signatures NEO-serie. De spænder lige fra Maximus NEO til 3.500 pund – ca. 30.000 kroner – og helt op til den 135 kilo (!) tunge Invictus NEO til 148.000 pund – eller i omegnen af 1,25 millioner kroner!

Og så er der lige syv modeller indimellem …

acoustic-signature.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD

Tilbud - 4 uger 4 kr.

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
4 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Retro rør-DAC fra FiiO

Første integrerede forstærker fra TAD

Nu er de her endelig

Nye premium-pickupper

Flagskibsstreameren er helt sin egen

Teac dropper DAC i ny streamer

Stream S3 er seriøs svensk hi-fi uden ledninger

Ny topmodel debuterer

Se hvad du gik glip af

Pladespiller-ikonet får nyt liv

Sidste chance for at få fat i en

McIntosh går på bar - i Norge!