Der er intet som lyden af en rigtig god forstærker – og intet som en moderne stue i beton og glas til at ødelægge oplevelsen. Den svenske lydpioner Dirac har nu annonceret et partnerskab med HiFi Klubben, der gør det markant lettere at få styr på akustikken. Fra i år kan man nemlig købe licenser til Dirac Live direkte i de fysiske butikker på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Holland og Tyskland.
Det handler ikke om at gøre købet online besværligt, for det fungerer som bekendt glimrende. Fordelen ved det nye tiltag er derimod muligheden for at kombinere hardware-købet med den rette software-licens og få den nødvendige ekspertvejledning med i samme arbejdsgang.
Tæmmer rummet, ikke fysikkens love
Rumkorrektion bliver ofte diskuteret som et spørgsmål om bas-formåen, men det handler i virkeligheden om kontrol. Dirac Live analyserer, hvordan lyden interagerer med dit rum, og justerer systemet for at eliminere forvrængning og korrigere timing-fejl.
I praksis betyder det, at softwaren tæmmer de ukontrollerede toppe på frekvenskurven, som opstår, når baskraftige højttalere anslår rumresonanser. Imens det er nemt at fjerne en top, skal man skal stadig huske de akustiske grundregler: En total udfasning kan ingen software i verden fylde op. Så hvis bassen er helt forsvundet på lyttepositionen, må du flytte enten lænestolen eller højttalerne.
Resultatet af en vellykket kalibrering er derimod en langt mere præcis og “stram” gengivelse, hvor instrumenter og stemmer står tydeligere frem.
Fem pakker på hylden
Samarbejdet betyder, at HiFi Klubben fremover tilbyder fem forskellige Dirac-produkter direkte ved butiksdisken:
- Dirac Live Room Correction Full (til både stereo og multichannel)
- Dirac Live Bass Control
- Dirac Live Active Room Treatment (ART)
- Dirac Live Upgrade (til dig, der vil opgradere fra Limited til Full version)

Tiltaget giver god mening i et marked, hvor mærker som NAD, Denon og Marantz i stigende grad integrerer teknologien i deres enheder. Ifølge en brugerundersøgelse melder hele 94% af brugerne om bedre lyd efter at have anvendt systemet.
Salg af licenskortene er allerede begyndt at rulle ud i udvalgte butikker, og tilgængeligheden vil blive udvidet løbende gennem 2026.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!






