Digitalkonvertere (DAC’er) findes i alle prisklasser – fra de små tommelfingerstore dimser, som man bruger i laptop’ens USB-port, til solide sværvægtsapparater, som skal flyttes med en blokvogn, og med mange nuller på prisskiltet. Gryphon Kalliope hører til i den sidste af kategorierne, og er bygget til de mest kræsne audiofiler, som også kræver, at DAC-en skal understøtte de nye højtopløste lydformater.
Og det gør den naturligvis. DSD er navnet på et af formaterne, som for tiden er det det mest eftertragtede lydfilformat. DSD er baseret på Sonys DSD-format som vi kender fra SACD-erne, cd’er med et større dynamik- og frekvensomfang end normale cd’er.
Det normale, gennemprøvede PCM-format, som cd’erne bruger, er selvfølgelig også understøttet af Gryphon Kalliope. Kort sagt kan denne DAC det meste, og det er godt, for så kan man afspille alt igennem den.
Gryphon Kalliope er ikke lavet til almindelige dødelige, som bare skal bruge lidt bedre lyd på Spotify fra den bærbare. Selv om den givetvis ville klare opgaven med bravour. Men den slags pudser man normalt en DAC til et par tusind på. Og denne her koster næsten 10 gange så meget, og vel at mærke med prisen opgjort i Euro!
Hvor Kalliope kommer til sin ret, er gennem en omfattende støtte for digitale lydformater og i særdeleshed i kraft af den lydkvalitet, som vi er ret sikre på, at den danskudviklede DAC er i stand til at skabe i et high-end anlæg.
Kalliope er fuldt balanceret opbygget, således at jordingen er fuldkommen separeret fra signalvejen for mindre støj. Den har et bredt udvalg af digitale lydindgange, som understøtter PCM op til 32-bit/384 kHz og DSD opp til 6,144 MHz. Hvilket betyder at den er state-of-the-art på den tekniske side, og bygget med omtanke for lytterens krav om omfattende støtte for de bedste ukomprimerede lydformater.
Med andre ord, Gryphon DAC’en befinder sig i den definitive high-end klasse, og vi forventer, at den spiller lige så godt, som vi er vant til at høre fra Gryphon.
Kalliope er i salg fra denne måned, til 19.800 Euro.
Nogle tekniske data på engelsk om Kalliope:
- Dedicated ESS SABRE ES9018 32-bit D/A converter for each channel
- Each ES9018 incorporates eight individual D/A converters in Dual Differential coupling for optimal performance
- USB input compatible with following audio formats via PC/MAC: PCM: 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192, 352.8 and 384 kHz, up to 32 bits. DSD via USB (DoP): 2.822, 3.072, 5.644 and 6.144 MHz
- BNC and XLR inputs compatible with PCM: 22.05, 24, 32, 44.1, 48, 64, 88.2, 96, 176.4 and 192 kHz, up to 24 bits
- User-selectable PCM and DSD digital roll-off filters
- User-selectable asynchronous PCM sample rate conversion
- Temperature-compensated, ultra-low jitter crystal oscillators with better than 5 parts per million accuracy
- 12.5 Farad SuperCap power supply for USB module for a true, independent battery source.
- Balanced 110 Ohm XLR AES/EBU input
- Three single-ended 75 Ohm BNC S/PDIF inputs.
- Balanced 110 Ohm XLR AES/EBU output for de-jittered signal from selected input
- Galvanic isolation of BNC and XLR inputs for minimal jitter
- 75 Ohm BNC connector for optional external word clock
- Modular digital audio sections for possible future upgrades
- True Class A, fully discrete analogue circuitry with zero negative feedback
- First-order PCM analogue filters and second-order DSD analogue filters with silvered Mica capacitors
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer