TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Balanceret lyd hele vejen

TEAC udsender både pladespiller og phono-forstærker.

Af / 23/08/2020 - 11:52
Balanceret lyd hele vejen

Nostalgikere vil huske TEAC for kassette- og spolebåndoptagere snarere end pladespillere, men de har faktisk givet sig af med vinylhøvle en stund. Nogle af dem er virkelig gode, og det kan også være tilfældet med den her.

TEAC TN-5BB er, som man kan se, en remdrevet pladespiller med gennemsigtig akryltallerken og noget så usædvanligt som balancerede lydudgange bagpå. Det har også ubalancerede udgange, men med de balancerede kan man koble grammofonen til de balancerede indgange på phono-trinet, hvilket vi straks vender tilbage til.

t2
(Foto: TEAC)

Ellers er pladespilleren udstyret med en S-formet tonearm fra japanske SAEC med noget, de kalder knivsægophæng, og et aftageligt pickuphus. Armen har også højdejustering op til +6 mm og automatisk armløft ved pladens slutning.

Chassiset, der bidrager betragteligt til den samlede vægt på 10,6 kg, er lavet af en sandwich af kunstig marmor, washi-papir og MDF-plade, og har fire højdejustérbare fødder i aluminium på undersiden.

t3
(Foto: TEAC)

Under den 20 mm tykke akrylplade sidder der en optisk sensor, som registrerer rotationshastigheden og korrigerer den med en servo, der styrer motorens hastighed via et såkaldt Platter Rotation Sensing Servo System (PRS3). Som kan indstilles til 33 1/3, 45 og 78 rpm.

Annonce

TEAC-pladespilleren leveres med en Ortofon 2M RED MM-pickup og kommer til salg i løbet af september til ca. 12.000 kroner.

t6
(Foto: TEAC)

Phono-trin

Omtrent samtidig kommer TEAC PE-505, som er en phono-forstærker til MM- og MC-pickupper med balancerede ind- og udgange. Altså perfekt til TEAC-pladespilleren.

Phono-trinet har valgbare RIAA-kurver – Decca, Colombia og RIAA – så det er kompatibelt med ældre plader. Det har også valgbar belastningsimpedans i syv trin fra 1 til 10 kilo-ohm i MC-trinet og valgbar kapacitans i MM-trinet.

t8
(Foto: TEAC)

Desuden har det et subsonisk filter, som dæmper bassen under 17 Hz (24 dB/oktav), og brugeren kan måle den korrekte belastningsimpedans på en tilkoblet pickup med en knap på fronten.

RIAA-trinet fra TEAC har også demagnetisering, som kan afmagnetisere jernkerner på MC-pickupper og step-up-transformere ved at spille en plade i 30 sekunder med omskifteren på fronten i Demag-position.

Prisen for PE-505 bliver også ca. 12.000 kroner.

t7
(Foto: TEAC)
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Android-musikafspiller med store ambitioner

B&O-pladespiller fra 1985 i luksussystem

Stereoanlæg som alternativ til soundbar?

Ny norsk high-end

Mesterklasse fra NAD med næste generations forstærkere

Ny serie med high-end forstærkere

Lenco i klassisk stil

Ny integreret retro fra Quad

Lyngdorf først i verden med ny tabsfri streaming

Audio-Technica gør det igen

Endelig sker der noget hos Burmester igen

Cayin udvider Jazz-serien