Nyhed

Alsidig streamer fra Escape

Escape Speakers M1 AIR er en streamer i HD-kvalitet, der understøtter næsten alle forbindelser.

Den belgiske producent, Escape Speakers har lavet en alsidig lille streamer, der både kan bruges sammen med anlægget og de udendørshøjttalere, som firmaet ellers er kendt for.

Escape Speakers M1 AIR understøtter flere systemer til Hi-Res streaming af lyd til flere rum i HD-opløsning (192KHZ/24-bit) via Wi-Fi.

M1 AIR har indbygget Chromecast, AirPlay2, Roon Endpoint, Spotify Connect og Airable Radio. Du har også mulighed for at spille musik uden Wi-Fi, via den indbyggede Bluetooth-modtager.

Streameren styres via den medfølgende app (Android(iOS). (Foto: Escape Speakers)

Enheden kan bruges som streamingmodtager til det eksisterende anlæg via det medfølgende minijack-til-RCA kabel. Der er også optisk Toslink-udgang til brug med en DAC eller digitalindgang. Alle kabler og strømforsyning medfølger.

Ejere af Escape P9 højttaleren kan bruge M1 AIR-modulet som opgradering, da den kan anbringes under en luge i toppen af højttaleren.

Escape Speakers M1 AIR koster 1.595 kroner.

Medlyd

Les videre
Exit mobile version