Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Aarhus’ hi-fi-messe sætter rekord

Når Sound Society-messen slår dørene op i den kommende weekend, er både antallet af udstillere og demosuiter langt større end hidtil.

Skrevet af / 25/02/2020 - 10:25
Aarhus’ hi-fi-messe sætter rekord

Den jyske hovedstad bliver i den kommende weekend rammen om hi-fi-udstilllingen SoundSociety. Og det er en stolt arrangør, som vi fanger på telefonen, forud for messen.

Det er kulminationen af en vision. Vi har skabt en international lydudstilling i de mest luksuriøse rammer lige midt i Aarhus,” siger Claus Bülow, der er initiativtager til SoundSociety.

Det er tredje gang, messen løber af stabelen, og ligesom tidligere sker det på Hotel Royal lige midt i centrum af Aarhus, med domkirken som nærmeste nabo. Men både antallet af udstillere og den plads, som de har fået til rådighed, er vokset. Faktisk er der halvanden gange så mange suiter som i fjor.

Læs også Messebilleder fra Sound Society 2019 Fuldt hus, da Hotel Royal for anden gang var rammen om den aarhusianske high-end-messe.

Så vidt jeg ved, er vi dermed den største hi-fi-udstilling i Skandinavien under ét tag,” siger Claus Bülow. Han mener endvidere, at udstillingen også i international målestok er unik derved, at alle udstillerne får de samme gode forhold at demonstrere under. De næsten ens suiter, alle med bløde tæpper og tunge gardiner, giver i følge Claus Bülow noget nær ideelle akustiske forhold for det tunge grej.

Erfarne debutanter

Listen af udstillere og mærker er lang, men omfatter blandt andre Hi-Fi Klubben, Buchardt, System Audio, Lyngdorf, AV-connection, Bowers & Wilkins, Gryphon, Audiovector og JBL. Dem har vi alle set før, og glæder os til at se dem igen. Helt “ny” deltager er til gengæld Bang & Olufsen, som vi ikke kan mindes at have set på en dansk hi-fi-udstilling i en menneskealder. Og de vil tage det helt tunge grej med. Også Ortofon og Scan Speak vil være at se. Så der er udsigt til at at få pladen fuld, når det gælder danske hi-fi-producenter.

Selv om vi er et lille land, er der mere end 50 danske firmaer, der lever af hi-fi. Det ser vi som et tegn på, at interessen for god lyd er på vej tilbage,” siger Claus Bülow.

På udstillingen vil der være lydsystemer fra 2.000 kroner og op til 5 millioner kroner, så alle burde kunne være med. Man kan læse mere om udstillingen her.

SoundSociety er åben lørdag d. 29. februar og søndag d. 1. marts, begge dage kl. 11.00 – 17.00. Vi vil selvfølgelig også være til stede på udstillingen og rapportere om indtrykkene derfra.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top