Her er Philips’ OLED-TV’er for 2021

Årets nye OLED-skærme får en række opdateringer, inklusive en ny 77-tommer med Ambilight!
Annonce
Annonce
forfatter

Philips deltog ikke i dette års CES 2021, men kører traditionelt deres egen lancering efter messen. Under en direktesendt event onsdag løftede de sløret for kommende TV-nyheder!

Philips har tidligere haft stor succes med deres OLED-TV’er med Ambilight-belysning, deriblandt modellerne OLED805 og OLED935, som vi har testet med gode resultater. Det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, at de også fortsætter dette koncept i år. I løbet af første halvdel af 2021 kommer de nye modeller OLED806 og OLED856, som bl.a. kan prale af 5. generation af P5 AI-processoren og udvidet HDMI 2.1-funktionalitet.

De nye TV-modeller vil fortsat have et europæisk design med naturlige materialer som læder, metal og stof samt firesidet Ambilight og ikke mindst Android smart-TV. En anden godbid er, at Philips nu tilbyder et bredere udvalg af størrelser, fra 48 og helt op til 77 tommer!

Philips OLED 806/856

Philips’ “budgetvenlige” OLED-TV’er i 800-serien kan bl.a. nyde godt af den nyeste P5-videoprocessor. Den tilføjer en ny filmgenkendelsestilstand til de eksisterende fem AI-kategorier med smart billedprocessering og bruger TV’ets lyssensor til at sikre, at både SDR- og HDR-indhold gengives med optimal kontrast i forhold til omgivelserne.

Philips lægger som før vægt på bred formatunderstøttelse: Ud over Dolby Vision, HLG, HDR10 og HDR10+ understøtter 806/856 også den nye HDR10+ Adaptive-standard, der kombinerer HDR10+’s dynamiske metadata med realtidsinformation om det omgivende lys, så lysstyrken automatisk optimeres til visningsmiljøet.

Annonce

En anden vigtig nyhed er, at 806/856-modellerne udnytter Philips’ anti-indbrændings-teknologi, der er designet til specifikt at beskytte OLED-skærme. Denne løsning overvåger billedet og kan reducere lysstyrken i lokale partier (f.eks. kanallogoer) for at undgå indbrænding.

DESIGNFORSKELLE: Både OLED806 og OLED856 har et tyndt design med en udvendig metalramme og firesidet Ambilight. Forskellen er, at OLED806 har to metalfødder, mens OLED856 har én T-formet fod i mørk chrom. Begge har en lav profil for at give indtryk af, at TV’erne svæver over bordpladen. (Foto: Philips)

Understøtter HDMI 2.1

Den måske vigtigste opdatering er dog, at Philips’ 2021-modeller får understøttelse af HDMI 2.1 – inklusive topmoderne gaming-funktioner, som har været savnet på 2020-modellerne. HDMI 2.1-funktionen inkluderer eARC lydretur, VRR (Variable Refresh Rate) for 4K fra 48 til 120 Hz med en båndbredde på op til 48 Gbit/s (444, 12 bit).

Philips understøtter nu også FreeSync Premium Pro og får en særlig Auto Game-indstilling. Det gør det nemt at bruge Philips-skærmene med PlayStation 5 og Xbox Series X!

Læs også
Nyt TV til PS5 og Xbox Series X Har du netop slået kløerne i en PlayStation 5 eller en Xbox Series X? Så vil du måske også gerne opgradere din skærm. Vi har testet de bedste TV’er til gaming!

Hvad med lyden?

Philips plejer at udstyre deres bedste OLED-skærme med lyd fra Bowers & Wilkins, men på de mere prisbevidste 806/856-modeller nøjes de med intern lyd. De nye OLED-TV’er vil dog have et kraftigt 50 watt 2.1-lydsystem med en bagudvendt bas-enhed understøttet af fire slavebasser.

Med HDMI eARC er det let at tilslutte en separat soundbar. TV’erne har også trådløs tilslutning med DTS Play-Fi for brugervenlig højopløst lyd i flere rum.

Annonce

Android TV

Smart-forpligtelserne håndteres af den nyeste version af Android TV, der tilbyder en ny intuitiv brugerflade, som både har indbygget Google Assistant – via tryk og tal-funktionen på fjernbetjeningen – og fungerer sammen med Alexa.

Priser og tilgængelighed

Philips’ OLED806- og OLED806-serier bliver tilgængelige i 2. kvartal af 2021 i skærmstørrelserne 48, 55, 65 og 77 tommer (OLED806) samt 55 og 65 tommer (OLED856). Danske priser er endnu ikke tilgængelige.

Sagen opdateres!

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
Annonce
Annonce

Læs også

Samsung lancerer et antal nye TV-modeller i løbet af marts/april.
Nyt år, nyt TV? LG melder, at de starter udrulningen af årets nye TV-modeller allerede i marts.
Kinesiske Xiaomi vil markere sig på TV-markedet med et nyt 75 tommers Android-TV.
Nyt i år: Philips’ bedste LCD-skærme udstyres med avanceret MiniLED-bagbelysning.
Bare husk at vælge udgaven med stereolyd.
0-100 km/t på under 5 sekunder, firehjulstræk og en rækkevidde på 420 km.
Samsung lancerer et antal nye TV-modeller i løbet af marts/april.
Billig indgangsbillet til analog fotografering.
Lyngdorfs flagskibsforstærker kan nu afspille de højopløste MQA-lydfiler fra blandt andet Tidal.
Historisk Golden Globe til afdød stjerne.
Amazons streaming-tjeneste vil tilbyde mere eksklusivt indhold til de nordiske kunder og lancerer et samarbejde med ErosSTX.
Over-the-air opdateringer gør det nemmere at fikse fejl på XC40 Pure Electric P8.
Efter en lang coronapause er ventetiden (snart) forbi – se traileren til 4. sæson her.
Den er stor, den er lækker - og vi får den nok aldrig at se i Danmark.
Du skal skynde dig, hvis du vil have fat i James Bonds kamera.
De første Volkswagen ID.4 er ankommet til nordiske forhandlere. Vi har taget et hurtigt kig – og lyttet til infotainment-systemet!