TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Slut med batteripanik: Glorious O3 og D3 løber aldrig tør

Træt af døde mus? Glorious Gamings nye V3-serie har et snedigt batterisystem, der gør ladekabler overflødige.

Slut med batteripanik: Glorious O3 og D3 løber aldrig tør

Løsningen, døbt “InfinitePlay”, er i sin enkelthed et system med to udskiftelige batterier. Mens det ene batteri sidder i musen, lader det andet op i den medfølende hub. Når musen melder om lavt batteri, kan man på få sekunder udskifte det flade batteri med det friske. På samme måde som vi har set i gaming-hovedsæt som SteelSeries Arctis Nova Elite.

Det virkelige trick ligger dog i musens indre. For at undgå den mindste afbrydelse under selve batteriskiftet har Glorious nemlig indbygget et lille “Guardian Battery,” der sikrer, at musen forbliver fuldt funktionsdygtig, selv mens hovedbatteriet er fjernet. Reservebatteri har over 10 timers kapacitet, hvilket skulle være nok til, at selv den mest fummelfingrede gamer kan nå at skuifte batteri. Dermed er den frygtede rækkeviddeangst på musemåtten reelt elimineret.

Læs også TEST: SteelSeries Arctis Nova Elite Der er ikke sparet på noget i SteelSeries' nye topmodel, Arctis Nova Elite. Alt er i luksusklassen. Også prisen.

Letvægter med hestekræfter

Selvom batterisystemet er i fokus, er der ikke sparet på de øvrige specifikationer. Både Model O3 Wireless og den mere ergonomiske Model D3 Wireless er udstyret med Glorious’ nye BAMF 3.0-sensor med op til 30.000 DPI og optiske switches, der er normeret til 130 millioner klik.

På trods af den dobbelte batteriløsning er vægten holdt nede på blot 66 gram for Model O3 Wireless og 69 gram for Model D3 Wireless, hvilket placerer dem blandt de letteste performance-mus på markedet.

De nye Glorious Model O3 Wireless og Model D3 Wireless er tilgængelige fra i dag til en vejledende pris på 1.269 kr.. Der lanceres samtidig kablede versioner til 559 kr.

Annonce

Mere info: Glorius Gaming

Læs også Gruppetest: 6 Gaming-mus Hvis du vil spille noget, der er mere avanceret end Solitaire og Tetris, skal du have en mus, der kan følge med. Vi har testet et bundt af de bedste gaming-mus lige nu.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PlayStation lancerer egen gaming-skærm til PS5

Valve udfordrer PlayStation og Xbox med ny Steam Machine

Nu kan du streame dine PS5-spil direkte til PlayStation Portal

Virtuel krig, virkeligt grej

Populært hovedsæt får 40% længere spilletid

Gamimgmusen der aldrig dør

Gyseren fortsætter i bogform

Hi-fi-bøfferne kommer ind i kampen

Atari genopliver klassisk gaming

JBL lancerer en ny trio af Quantum-headset

Fede gaming-skærme på Gamescom

Asus satser stort på gaming-messen