TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Opdaterer testvindende gaming-headset: Her er SteelSeries Arctis Nova 7 Gen 2

SteelSeries Arctis Nova 7 Gen 2 byder på markant længere batteritid og ny app-styring.

Opdaterer testvindende gaming-headset: Her er SteelSeries Arctis Nova 7 Gen 2

SteelSeries har netop lanceret Arctis Nova 7 Wireless Gen 2, en opdateret version af deres populære headset i premiumklassen. Efter for nylig at have imponeret med topmodellen Arctis Nova Elite, der fik topkarakter i high end-klassen, sender firmaet nu en mere prisvenlig lillebror på gaden, der skal løfte en tung arv.

Forgængeren, Arctis Nova 7 Wireless, blev nemlig kåret som “Bedste Køb” med fem stjerner i vores gruppetest i 2023.

Den mest håndgribelige forbedring i den nye generation er batteritiden, som har fået et markant løft på 40 procent. Det betyder en samlet spilletid på op til 54 timer på en fuld opladning. Skulle man alligevel løbe tør midt i en afgørende kamp, giver en hurtigopladning på blot 15 minutter hele 6 timers ekstra brugstid.

Læs også TEST: SteelSeries Arctis Nova Elite Der er ikke sparet på noget i SteelSeries' nye topmodel, Arctis Nova Elite. Alt er i luksusklassen. Også prisen.

Styr lyden fra mobilen

En anden stor nyhed er introduktionen af “real-time audio control” via den tilhørende Arctis-app. Via appen kan gamere nu finjustere lyden direkte fra mobilen med over 200 skræddersyede lydprofiler til spil, musik og underholdning. Der er blandt andet lavet specifikke forhåndsindstillinger til storspil som Call of Duty, Grand Theft Auto og Fortnite.

Lyd fra to kilder på én gang

Ligesom sin forgænger byder Arctis Nova 7 Gen 2 på simultan lyd via 2.4GHz og Bluetooth. Det giver mulighed for at tage et telefonopkald eller lytte til en podcast, mens man stadig har den forsinkelsesfri spillyd fra sin PC, PlayStation, Xbox eller Switch.

Annonce
arctis_nova_7_wl_gen_2_white_hero_mic_out arctis_nova_7_wl_gen_2_magenta_hero_mic_out arctis_nova_7_wl_gen_2_black_hero_mic_out
<
>
Arctis Nova 7 Wireless Gen 2 fås i tre farver. (Foto: Steelseries)

Headsettet bygger videre på det anerkendte design fra Arctis-serien og er udstyret med en ClearCast Gen 2-mikrofon og højttalerdrivere med neodymmagneter. Serien kommer i tre farver: sort, hvid og magenta.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris for alle modeller i Arctis Nova 7 Gen 2-serien er 1.599 kroner. De er tilgængelige fra i dag.

SteelSeries

Læs også TEST: Steelseries Arctis Nova 7 Wireless Steelseries har styr på lyden, og softwaren er direkte fremragende.
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PlayStation lancerer egen gaming-skærm til PS5

Valve udfordrer PlayStation og Xbox med ny Steam Machine

Nu kan du streame dine PS5-spil direkte til PlayStation Portal

Virtuel krig, virkeligt grej

Populært hovedsæt får 40% længere spilletid

Gamimgmusen der aldrig dør

Gyseren fortsætter i bogform

Hi-fi-bøfferne kommer ind i kampen

Atari genopliver klassisk gaming

JBL lancerer en ny trio af Quantum-headset

Fede gaming-skærme på Gamescom

Asus satser stort på gaming-messen