TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

MMX 150 og MMX 230 trådløs: Næsten uden forsinkelse

Beyerdynamics trådløse headsets MMX 150 og MMX 230 giver gamere en fordel med præcis positionslyd og lynhurtig lydoverførsel - så du hører fjenden, før de ser dig.

MMX 150 og MMX 230 trådløs: Næsten uden forsinkelse

Beyerdynamics to nye gaming-headsets får verdenspremiere på Gamescom. MMX 150 wireless og MMX 230 wireless fokuserer begge på det væsentlige, når det gælder gaming: Lav latenstid, præcis lyd og komfort ved langvarig brug.

PIC_MMX 230-wireless-25-08-Black_v2
Beyerdynamic MMX 230 wireless. Foto: Beyerdynamic

Hvert millisekund tæller

Når du spiller for at vinde, kan lyden betyde forskellen mellem sejr og nederlag. De nye modeller fra Beyerdynamic har til formål at give en konkurrencefordel gennem detaljeret lydgengivelse, men måske endnu vigtigere er det, at lydforsinkelsen er så lav som 30 millisekunder. Til sammenligning har de fleste trådløse headsets ofte en forsinkelse på 40-60 ms.

MMX 150 wireless har en kraftig 40 mm højttaler-driver til hvert øre, som de lover vil give en præcis og dynamisk lyd. Den laveste latenstid opnår man kun med den medfølgende USB-dongle, som ikke kræver noget parringsritual: Sæt den i, tænd for headsettet, og du er klar til at gå i gang. Som en fin ekstra bonus fungerer det også med din smartphone, eftersom det er med USB-C.

Læs også Nyhed: PlayStation 6: Tre gange så kraftig som PS5 – til samme pris Et nyt læk hævder, at PlayStation 6 bliver tre gange kraftigere end den oprindelige PS5, men Sony vil angiveligt holde prisen på samme niveau som forgængeren.
Beyerdynamic MMX 150 Wireless. Foto: Beyerdynamic
Beyerdynamic MMX 150 Wireless. Foto: Beyerdynamic

Slidstærk komfort

Begge modeller lover at være behagelige at have på, selv gennem lange gaming-sessioner. MMX 150 wireless vejer kun 336 gram, mens de mere avancerede MMX 230 wireless er endnu lettere med 320 gram.

De åndbare velour-ørepuder på begge modeller kan nemt udskiftes, når de er slidt op, og de lover god ventilation selv efter mange timers brug. Den polstrede hovedbøjle på MMX 230 wireless tilpasser sig naturligt til dit hoved, mens MMX 150 wireless fokuserer på et let og fleksibelt design.

Annonce
PIC_MMX 230-wireless-25-08-White_v1
Den aftagelige mikrofon skal gøre headsettene fra Beyerdynamic lige så velegnede til hverdagsbrug som til gaming. Foto: Beyerdynamic

Fra gaming til hverdagslyd

Beyerdynamic mener også, at headsettet skal kunne bruges mellem gaming-sessionerne. Derfor har de aftagelig mikrofon, så de hurtigt kan forvandles til almindelige Bluetooth-hovedtelefoner til musik- og filmbrug.

MMX 150 wireless bruger Bluetooth 5.3 og giver op til 50 timers batteritid takket være det energieffektive LC3-codec. Den indbyggede kondensatormikrofon opfanger frekvenser fra 20 til 20.000 Hz for naturlig stemmegengivelse.

Det mere avancerede MMX 230 wireless headset har derimod den nyeste Bluetooth 6.0-version, som giver endnu hurtigere responstider. Som det første gaming-headset fra Beyerdynamic leveres det med et udskifteligt batteri, som skal kunne holde op til 60 timer pr. opladning.

Læs også TEST: Corsair Virtuoso Max Wireless Corsair har forbedret sin klassiker med ANC og individuel tilpasning. Virtuoso Max Wireless har alt det, som et gaming-headset til voksne skal have.

Behagelige til tale

Begge modeller har medhørsfunktion (sidetone), som gør det muligt at høre sin egen stemme i realtid under samtaler. MMX 230 wireless har desuden Environmental Noise Cancellation (ENC), som filtrerer baggrundsstøj fra, så dine holdkammerater kan høre dig tydeligt, selv i støjende omgivelser.

Beyerdynamic MMX150 MMX230
Beyerdynamic MMX 150 wireless og MMX 230 wireless. Foto: Beyerdynamic

Beyerdynamic MMX 150/230 wireless: Pris og tilgængelighed

Begge modeller vil kunne fås i sort og arktisk hvid og vil blive lanceret i fjerde kvartal af 2025. MMX 150 wireless får en vejledende udsalgspris på 1.399 kroner, mens den mere avancerede MMX 230 wireless kommer til at koste 1.999 kroner.

Reservedele og ørepuder kan bestilles separat.

Mere info: beyerdynamic.com

 

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PlayStation lancerer egen gaming-skærm til PS5

Valve udfordrer PlayStation og Xbox med ny Steam Machine

Nu kan du streame dine PS5-spil direkte til PlayStation Portal

Virtuel krig, virkeligt grej

Populært hovedsæt får 40% længere spilletid

Gamimgmusen der aldrig dør

Gyseren fortsætter i bogform

Hi-fi-bøfferne kommer ind i kampen

Atari genopliver klassisk gaming

JBL lancerer en ny trio af Quantum-headset

Fede gaming-skærme på Gamescom

Asus satser stort på gaming-messen