TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Epic Games tabte: Får gigantregning fra Apple

Må betale dyrt efter et bittert retsopgør.

Epic Games tabte: Får gigantregning fra Apple

Computerspilgiganten Epic Games får en heftig regning efter det bitre retsopgør mod Apple. Hele 73 millioner dollar, svarende til i nabolaget af 500 millioner danske kroner, må Epic punge ud med i sagsomkostninger.

Men eftersom Epic Games er over 30 milliarder dollar værd, har de nok stadig salt til et æg. Ikke desto mindre er det et stort nederlag for dem.

Fortnite-strid

Striden stammer fra 2020, da Epic forsøgte at omgå Apples betalingssystem i mobilspillet Fortnite. Dette førte til, at Fortnite blev smidt ud af App Store, og at Epic anlagde sag mod Apple.

Epic tabte i første omgang sagen, og anken blev for nylig afvist af USA’s højesteret. Dermed er kampen tabt, og regningen må betales.

Sagen viser, at selv ikke en stor fisk som Epic Games med en årlig omsætning på omkring syv milliarder kroner (1 milliard dollar), kan udfordre Apple ustraffet. Apples enorme ressourcer med over 60 milliarder dollar i kontanter og årlige indtægter på næsten 400 millarder dollar(!), giver selskabet mulighed for at forsvare sig med næb og klør.

Annonce

Mens Epic Games nok skal klare sig, er historien en påmindelse for alle mindre aktører om, at historien om David mod Goliat er netop det: en historie.

Kilde: AppleInsider.com

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

PlayStation lancerer egen gaming-skærm til PS5

Valve udfordrer PlayStation og Xbox med ny Steam Machine

Nu kan du streame dine PS5-spil direkte til PlayStation Portal

Virtuel krig, virkeligt grej

Populært hovedsæt får 40% længere spilletid

Gamimgmusen der aldrig dør

Gyseren fortsætter i bogform

Hi-fi-bøfferne kommer ind i kampen

Atari genopliver klassisk gaming

JBL lancerer en ny trio af Quantum-headset

Fede gaming-skærme på Gamescom

Asus satser stort på gaming-messen