TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Gaming-soundbar til Final Fantasy fra Panasonic

Nu kommer der en særlig Final Fantasy-udgave af Panasonics kompakte gaming-soundbar SC-HTB01. Også kendt som SoundSlayer.

Gaming-soundbar til Final Fantasy fra Panasonic

Den specielle gaming-soundbar SoundSlayer – der også går under det mere kliniske navn SC-HTB01 – lover at give en bedre spiloplevelse med fuld 3D-lyd, der omfavner lytteren, takket være lydformaterne Dolby Atmos, DTS:X og DTS Virtual:X.

Det sker med digital lydprocessering, for soundbaren er i sig selv et 2.1-kanals trevejs højttalersystem. Med andre ord får hver lydkanal ikke sin egen højttaler-enhed; i stedet bruges såkaldt digital psykoakustik.

ps2
Panasonic SoundSlayer er en 2.1-soundbar med to højttaler-enheder til hver kanal foran og separate bas-enheder på toppen til subwoofer-kanalen. (Foto: Panasonic)

Final Fantasy-version med flere lydindstillinger

Nu kommer der så en Final Fantasy-version af SoundSlayer med særlige lydeffekter udviklet af to af spilproducenten Square Enix’ komponister og lyddesignere. Soundbaren er specielt tilpasset Final Fantasy-spilverdenen.

Der er tre lydindstillinger til spil, alle udviklet sammen med Final Fantasy-lydfolkene:

Role-Playing Game mode (RPG) er ideel til rollespil og optimeret til Final Fantasy XIV Online. Giver en følelse af realisme og intensitet, og skal give spillerne oplevelsen af at være inde i spillet.

Annonce

First-Person Shooter mode (FPS) giver nøjagtig placering af lydeffekter, så man kan høre subtile lyde som fodtrin og få en fordel i forhold til fjenderne i første- og tredjepersons skydespil.

Voice mode lader dig tydeligt høre spilkarakterers stemmer. Anbefales til adventure-spil, hvor klare dialoger kan give vigtige ledetråde.

At skifte mellem de tre lydindstillinger ud fra spillets krav skulle give en oplevelse “fyldt med intensitet, spænding og virkelighedsfølelse, uanset spillerens foretrukne spillestil”.

SC-HTB01FF, som specialversionen hedder, har fået et tilpasset udseende på både soundbar og emballage for at passe til Final Fantasy XIV.

ps3 1
Panasonic præsenterede for nylig Final Fantasy-udgaven af gaming-soundbaren SoundSlayer ved en digital produktlancering. (Foto: Skærmskud)

Pris og tilgængelighed

Som udgangspunkt bliver SC-HTB01FF tilgængelig i et begrænset oplag og kun gennem Amazon i Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Hvorvidt den let vil kunne bestilles til vores breddegrader fra nogen af de udenlandske online-butikker, er vi usikre på.

Derimod er det god mulighed for, at standardversionen SC-HTB01 kommer til Norden.

Prisen på den oprindelige SoundSlayer er 300 dollars (ca. 2.400 kroner). Specialversionen forventes at blive noget dyrere.

Læs mere på panasonic.com

ps4 1
Panasonic SoundSlayer i en gaming-opsætning. (Foto: Panasonic)
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

"Den næste PlayStation bliver tre gange så kraftfuld"

Lego Game Boy kan nu forudbestilles

Lun på en gammel computer?

Cyberpunk 2077 på Mac - omsider

Trods 50 procents prisstigning: Nintendo Switch 2 sætter salgsrekord

Turboladet håndholdt gaming

Belkin satser på gaming

Apple på vej med ny gaming-app

Lynhurtig gaming hos Asus

Logitech forbedrer sin opskrift i nyt headset

Kunst-computer og AI-håndholdt fra MSI

Plaster på såret: Ny GTA 6-trailer