Det bedste ved en computer er, at den er generel. Hvad enten du skal skrive generationsromanen, ajourføre brevdueforeningens regnskab eller slappe af med underholdning i sofaen, er den bærbare pc svaret. Men det gælder dog ikke, hvis gøremålet er spil. Ynder du at koble fra med 3D-skydespil eller udforske andre virkeligheder i kæmpemæssige onlineverdener som World Of Warcraft, så skal der særlig hardware til.
Vi er netop nu i gang med at teste gaming-laptops – altså bærbare specielt til spillebrug. Testen vil du kunne læse lige efter sommerferien. Men her er i mellemtiden et bundt råd til købere af spillecomputere. De handler især om bærbare til spil, men de fleste råd gælder i lige så høj grad stationære computere.
Processor
Processoren driver værket, og en hurtig processor er nødvendig for at kunne afvikle komplicerede spil med fuld hastighed. En Core i7-processor fra Intel er den nuværende topmodel, men de bedste i5-processorer kan også bruges. Faktisk kan man opleve, at en af de dyreste i5-processorer løber fra en økonomisk i7’er. Men glem alt om de mindre dual-core Pentium-varianter.
Læg også mærke til processorgenerationen. Den aktuelle generation af Core-processorerne er sjette generation (kaldet Skylake), men man kan nemt støde på maskiner med femte- eller endda fjerdegenerations-processorer. Selv om en processor af nyeste generation er at foretrække, tæller grafikkortet og mængden af RAM mere end versionsnummeret på processoren.
RAM er lig med hastighed
Du kan vælge den kraftigste processor på markedet, men den kommer hjælpeløst til kort, hvis den udsultes for hukommelse. Det gælder for Windows, som bliver langsomt, men det gælder i særdeleshed for spil. 8 GB er i dag absolut minimum, imens 16 GB er passende til seriøse spillecomputere. Sørg derfor for at få tilstrækkelig RAM om bord ved købet. Det koster almindeligvis kun få hundrede kroner at opgradere.
Harddisk(e)
Harddisken indeholder som bekendt alle data og programmer, der skal bruges på computeren. Det, der adskiller en gaming-computer fra mere traditionelle maskiner, er størrelsen og antallet af drev. I de mest avancerede maskiner sidder der to eller flere drev. For det første kræver de store spil masser af plads. 50 GB harddiskplads for et enkelt spil er ikke usædvanligt. Derfor bør der være en harddisk på mindst 1 TB. Men da hastigheden er alfa og omega inden for spil, kombineres den fysiske harddisk ofte med en SSD på 128 eller 256 GB, der kan rumme styresystemet og sikre lynhurtig opstart. Har du ikke budget til en supermaskine med mange drev, skal du i hvert fald sikre dig, at den indbyggede disk er på mindst 500 GB. En 500 GB SSD kan i øvrigt købes i løs vægt fra ca. 1.000 kroner.
Use the (Ge-) Force!
Grafikkortet er den vigtigste komponent i en spillecomputer, og grafikprocessoren har ofte mere regnekraft end computerens egentlige processor. Imens almindelige CPU’er til pc’er har to eller fire processorkerner, skal antallet af kerner i de største grafikprocessorer tælles i tusinder.
3D-grafikprocessorer kommer i dag enten fra Nvidia eller fra AMD-ejede Radeon. Og i praksis er Nvidia så totalt dominerende, at denne tester kun har set ét Radeon-baseret grafikkort de seneste tre år. Og det sad ikke på en spillecomputer.
I skrivende stund er der to grafikprocessorer, der er interessante til spillebrug: GeForce GTX970M og GeForce GTX980M. Sidstnævnte er betydelig kraftigere end lillebror GT970M. Ældre generationer som GeForce GTX860M kan også bruges, men igen får man betydelig lavere ydelse. Spillene kan altså godt spilles, men det bliver nødvendigt at skrue ned for detaljeniveuet og måske opløsningen for at få en acceptabel hastighed.
Skal det være ekstra vildt, kan man forbinde to identiske grafikkort i såkaldt SLI-kobkling, hvor grafikkortetene deles om optegningen af skærmen. Det giver i princippet op til den dobbelte ydelse, men prisen er tilsvarende højere, og kølingen, der i forvejen er bærbare computeres akilleshæl, bliver et dobbelt så akut problem.
Skærm
Valget af skærm på din bærbare spillemaskine er i praksis et valg af, hvor stor maskinen skal være. Spillene kommer bedst til deres ret på en stor skærm, men maskinen bliver tilsvarende tungere. De fleste dedikerede spillecomputere er udstyret med 15″ eller 17″ skærm, men der findes både mindre og større varianter.
Skærmen er et enkelt sted, hvor man faktisk kan tillade sig at spare. Du kan trygt vælge touchskæmen fra, og satse på en “gammeldags” skærm, da al betjening alligevel sker med mus og tastatur.
Er den bærbare til at bære?
Efterhånden som du krydser af på listen, bliver maskinen ikke blot dyrere, men også betragteligt tungere. En stor skærm, kraftig køling af processor og grafikkort, samt et batteri i sværvægtsklassen, der kan holde pc’en kørende, lægger hurtigt så mange kilo på vægtskålen, at computeren kun i symbolsk betydning forbliver bærbar. 4-6 kg er ikke ualmindeligt for en fuldt udrustet gaming laptop. Det er lige akkurat til at bære, hvis computeren er beregnet til at blive puttet i en rygsæk eller en trolley og slæbt med til LAN-parties. Skal den derimod også fungere som dagligt arbejdsredskab til studier eller skole, bliver den hurtigt en byrde.
Razer har muligvis fundet løsningen på det problem i form af et eksternt kabinet, Razer Core, der kan indeholde et grafikkort i fuld størrelse, og fungere som grafisk turbolader for en mindre laptop. Systemet blev demonstreret på CES i las Vegas i januar, og er beregnet til brug med den 1,25 kg lettte Razer Blade Stealth-laptop, men kan i øvrigt bruges med bærbare, der understøtter USB-C, herunder MacBooks.
(Artikelfoto: 3DMark 15 – Firestrike)
