Surface Pro 3 blev lanceret i maj måned. Tabletten er større og stærkere end forgængerne, og den kører en fuld Windows 8.1 på en fuld pc-hardware. Den 9,1 mm tykke og 800 gram tunge tablet er den tyndeste maskine, som der endnu er monteret en Intel core-processor i. Hvor Surface Pro 2 kom med 10,6” skærm er den nye model udstyret med en skærm på hele 12” i diagonalmål. Og 2:3-format ligesom formatet på en A4-notesblok.
Microsoft er meget stolte af tastaturet og hængslet. Tastaturet er ultratyndt og kan klikkes fast på tabletten. Foden kan justeres og placeres i enhver stilling. Folden på toppen af tastaturet kan låses magnetisk til skærmen, så stillingen er stabil.
Surface Pro 3 kan købes via Microsoftstore.com og hos udvalgte forhandlere og partnere fra d. 28. august. Du kan også forudbestille din Surface Pro 3 allerede i dag via Microsoftstore.com.
Vejledende udsalgspriser:
Surface Pro 3, Intel Core i3 / 64 GB: 6.199,- kroner
Surface Pro 3, Intel Core i5 / 128 GB: 7.799,- kroner
Surface Pro 3, Intel Core i5 / 256 GB: 10.049,- kroner
Surface Pro 3, Intel Core i7 / 256 GB: 11.999,- kroner
Surface Pro 3, Intel Core i7 / 512 GB: 15.149,- kroner