Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Superlette HP’er til studierne

Stream er HP's alternativ til de billige og lette Chromebook-computere.

Skrevet af / 19/08/2016 - 11:36
Superlette HP’er til studierne

Madpakke, mobiltelefon, computer. Pennalhus, hvis der er plads.

Når skoletasken skal pakkes, er computeren for de fleste uundværlig, og sandsynligvis vigtigere end det gammeldags, analoge pennalhus.

For at undgå at slæbe en tung, dyr og skrøbelig computer med hver eneste dag vælger mange en af de populære Chromebooks, hvor vægt og pris er skåret helt ind til benet.

Men man behøver ikke give afkald på Windows, selv om man rejer let. HP lancer nu tre computere under navnet Stream, der hverken tynger budgettet eller studierygsækken.

Foto: HP
Foto: HP

Den mindste, HP Stream 11 Pro 3G, er med 11″ skærmstørrelse og en vægt på 1,2 kg virkelig let at have med. Processoren er en 1,6 GHz Intel Celeron N3060 dual-core med 4 GB RAM og Intel HD Graphics. Der er installeret Windows 10 Pro på maskinen, så man kan køre alle gængse programemer, men med en lagerplads på 32 GB eller 64 GB må man økonomisere med pladsen. Er pladsen på selve maskinen begrænset, er der til gengæld god adgang til disken i det hindsides – skyen. Alle tre maskiner har dual-band 802ac Wi-Fi for lynhurtig netadgang.

HP Stream 11 Pro 3G koster 1.700 kroner, og kan købes fra september.

Foto: HP
Foto: HP

Hvis skærmstørrelsen på 11,6″ er for lidt, findes der en fysisk større model, HP Stream 14, der har samme processor, RAM og grafikkort, men en lidt større skærm på 14″. De to maskiner er så godt som ens i ydelse og konfiguration. Dog må man nøjes med Windows 10 Home og en lagerplads på 32 GB. Til gengæld fås den i blå og lilla! Vægten er 1,43 kg, og batteritiden opgives til 10 timer. Prisen er den samme som for 11″-modellen: 1.700 kroner.

Foto: HP
Foto: HP

Endelig får Stream-serien en “luksusmodel” med 11,6″ touchskærm og 360-graders-hængsler, så computeren kan bruges som tablet eller sættes op i “telt-tilstand” som underholdningsmaskine. Pressemeddelelsen fra HP giver ingen informationer om specifikationerne, som dog sandsynligvis ligner dem fra de to andre modeller.

HP stream X360 kan købes fra oktober, og vil koste 2.225 kroner.

Læs også: Test af Acer Aspire One Cloudbook 11

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top