Search
Generic filters

Superkompliceret og superdyrt

Patek Philippe Grandmaster Chime Ref. 6300A-010 er verdens dyreste ur.

Auktionen er overstået, og resultatet er, at Patek Philippe Grandmaster Chime Ref. 6300A-010 er verdens dyreste ur. Prisen er i sig selv overraskende nok, men bag den skjuler der sig faktisk et ret smart ur.

Ikke af den genopladelige og skærmbaserede slags som f.eks. et Apple Watch, men et mekanisk ur med en lang række “komplikationer” (et udtryk, der også bruges om smart-ure). Komplikationer, der gør Patek Philippes Grandmaster Chime til et temmelig unikt ur.

Og prisen? Tjah, den endte på 31 millioner schweizerfranc – ca. 210 millioner kroner – ved Christie’s Only Watch-auktion i Genève i sidste uge.

(Foto: Patek Philippe)

Only Watch er blandt de mere sympatiske auktioner. Størstedelen af indtægterne går til forskning i Duchennes muskeldystrofi, der er en djævelsk lumsk sygdom, som der ikke er forsket meget i.

På auktionen var der en række unikke ure, som kun er lavet i ét eksemplar. De fleste af dem gik til meget høje priser, men Patek Philippes Grandmaster Chime Ref. 6300A-010 var klart det dyreste.

Og det dyreste armbåndsur i verden.

Det var i øvrigt også Patek Philippe, der satte den tidligere rekord. Det var for et lommeur lavet i 1920, Henry Graves Jr. Supercomplication, der gik for 24 millioner dollars, ca. 160 millioner kroner, på en auktion i 2014.

annonce
(Foto: Patek Philippe)

Smarte komplikationer

Komplikationerne er også noget af hemmeligheden bag Grandmaster Chime, selvfølgelig godt hjulpet af det legendariske navn, og ordet beskriver funktioner ud over det at vise tid.

annonce

Grandmaster Chime har to urskiver, idet urkapslen kan vendes om. Den laksefarvede viser tiden, som alle ure gør, men også månefase og dato, og den har 24 timers visning, dag- og natindikator, visning af gangreserve, mekanisk alarm med fem komplikationer og meget mere. Den sorte urskive viser en evighedskalender, og i alt har uret 20 komplikationer.

Alt dette er altså mekanisk, og når klokkeslæt og dato er indstillet rigtigt, vil uret vise korrekt dato, måned, år, månefase og dag/nat, så længe det forbliver optrukket.

Godt gået af et ur, der kun er 37 mm i diameter og tikker med 25.500 vph (vibrationer i timen).

(Foto: Patek Philippe)

Fås i en “billigere” variant

En særlig detalje er, at uret, der nu er verdens dyreste armbåndsur, er lavet i stål, mens den almindelige (sic!) udgave af Ref. 6300G i hvidguld “kun” koster 2,2 millioner schweizerfranc.

annonce

Altså ca. 15 millioner kroner.

Her er en oversigt over alle funktionerne:

Grande Sonnerie, Petite Sonnerie, minute repeater. Strikework mode display (Silence/ Grande Sonnerie/Petite Sonnerie). Alarm with time strike. Date repeater. Instantaneous perpetual calendar. Movement power-reserve indicator. Strikework power-reserve indicator. Strikework isolator indicator. Second time zone. Second time zone day/night indicator. Display of day and month. Date display (on both dials). Leap year cycle. Four-digit year display. 24-hour and minute subdial. Crown position indicator (winding [R], alarm setting [A], timesetting [H]). Moon phases.

Diameter: 37 mm. Height: 10.7 mm. Number of parts: 1,366. Jewels: 108. Movement power-reserve: 72 hours. Strikework power-reserve: 30 hours. Balance: Gyromax. Frequency: 25,200 semi-oscillations/ hour (3.5 Hz). Balance spring: Spiromax. Hallmark: Patek Philippe Seal.

(Foto: Patek Philippe)

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Moonraker var kodenavnet på Nokias smart-ur, som blev droppet af Microsoft efter opkøbet af den finske mobilproducent.
    ViacomCBS udvikler deres egen streaming-tjeneste, som skal lanceres næste år.
    En af årets største filmlanceringer fra Walt Disney, Mulan, udsendes nu direkte på streaming-tjenesten Disney+.
    I første omgang bliver det alene Android-brugerne, der får glæde af at streame spil som to-go på mobilen.
    SSD er nu standard i alle Apples iMacs.
    Samsung har netop lanceret Galaxy Note 20 og Galaxy Note 20 Ultra. Teknologien kender vi, men begge modeller byder på design og finesser, der virker yderst lovende.
    Udover Samsung Galaxy Note 20-serien har Samsung i dag lanceret Samsung Galaxy Tab S7 og Tab S7+, Samsung Galaxy Watch 3, Samsung Galaxy Buds Live og sidst, men ikke mindst, Samsung Galaxy Z Fold 2.
    En lækket YouTube-video ser ud til at afsløre nye oplysninger om Sonys støjreducerende hovedtelefoner.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    AOC CQ27G2U

    Vejl.pris 2539 kr Buet gaming-skærm til flad pris

    Acer ConceptD 500

    Vejl.pris 23499 kr En stilfuld dag på kontoret

    Ring Indoor Cam

    Vejl.pris 499 kr Enkelt og billigt overvågningskamera kan ikke stå alene

    MSi MAG272CQR

    Vejl.pris 3390 kr Biografoplevelse til dine spil
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.