50 spillere og to års udviklingsarbejde tog det at udvikle den nye gamingmus fra Logitech, som netop er blevet introduceret. Logitech G PRO er designet af professionelle e-sports-udøvere. Musen er blevet til efter mere end to års udvikling i samarbejde med mere end 50 professionelle spillere verden over.
“Vi har altid ment, at det trådløse ville udvikle sig, så professionelle e-sport-udøvere kunne spille og vinde med vores trådløse udstyr,” siger Ujesh Desai, vicepræsident og general manager for Logitech Gaming.
I spil er præcis aflæsning af musens bevægelser afgørende, og Logitech G PRO er bygget over en sensor, kaldet HERO 16, der skulle være den bedste-sensor på markedet i dag, og kan overstige 400 IPS præcision og levere musefølsomhed op til 16,000 DPI.
Musen bruger Logitechs egen “Lightspeed” trådløse adapter, der giver en reaktionstid på 1/1000 sekund. Den trådløse USB-modtager kan gemmes inde i musen for nem transport. Musen har aftagelige venstre- og højreknapper på siderne, der giver lige gode forudsætninger for højre- og venstrehåndede. Den indbyggede RGB-belysning kan tilpasses ved hjælp af Logitech Gaming Software. Og har man en musemåtte, der undertstøtter Logitech Powerplay, kan musen oplades trådløst, imens man spiller.
Pris og tilgængelighed
Logitech G PRO trådløs gamingmus kan købes fra august 2018 til en vejledende pris på 1.249 kroner.