Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Solen lader op

... men den kan ikke brygge kaffe, siger Sandberg om sit nye PowerPal flerfunktions reservebatteri.

Skrevet af / 14/06/2014 - 12:44
Solen lader op

Sandberg lancerer et nyt reservebatteri – en såkaldt Powerbank. Navnet er PowerPal 5000. Som udgangspunkt er der tale om en nødoplader, som vi efterhånden kender dem i mange afskygninger. En enhed som man lader op hjemmefra, og når mobilen, digitalkameraet, din tablet eller musikafspilleren er ved at løbe tør for strøm, kan man lade dem fra reservebatteriet.

Den ene side af PowerPal har solceller, så man kan lade den op med sollys i stedet for strøm fra stikkontakten. 8 timer i fuld sol lader batteriet op fra 0-30%. På den modsatte side er der en metalkrog, som både kan bruges til ophængning af PowerPal og som stander, så PowerPal kan stå oprejst på et bord, fx når den skal lades op med sollys. Desuden er der også en kraftig 4-LED lommelygte indbygget.

Erling Hoff Petersen, salgsdirektør hos Sandberg A/S, siger: “Der er mening med tingene. PowerPal er tænkt som et multiværktøj man kan have med sig, hvad enten man camperer i vildmarken, er til musikfestival eller er håndværker. På den måde har man både ekstra strøm til sin mobil og en praktisk lommelygte med sig, som kan placeres efter behov: Hæng den op i teltet eller stil den i en snæver skunk. At man hele tiden kan fylde ekstra strøm på PowerPal bare ved at lægge den i solen er jo bare en ekstra fordel.”

Der er en Micro USB og en USB indgang for de ting der skal lades op. Den tager 7 timer at lade op fra en USB-lader og et døgn at lade op i fuldt sollys. Prisen er 399 kr.

www.sandberg.it

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top