Canons nye generation af printere er naturligvis trådløs, så man kan blive siddende i sofaen, mens man udskriver dokumenter eller billeder. De to topmodeller i Pixma-serien har desuden fået udskrift via NFC (Near Field Communication), hvor man blot skal holde mobilen hen til printeren for at sammenkoble de to.
Topmodellen hedder MG7550, og den erstatter MG7150.
Den har en touchskærm på 8,8 cm, og seks blækpatroner med sort pigmentblæk og farveblæk i sort, cyan, magenta, gult og gråt for høj udskriftskvalitet på fotoprint.
Under låget gemmer sig en A4-scanner, som også scanner papirbilleder og dokumenter. MG7550 koster 1.690 kr, og er tilgængelig fra oktober, i sort og hvid.
Den lidt simplere MG6650 har fem separate blækpatroner, NFC og Wi-Fi-tilkobling, en touchskærm på 7,5 cm, mens en billigere variant med Wi-Fi, men uden NFC, kaldet MG5650, har en skærm på 6,2 cm.
MG6650 koster 1.690 kr og findes også i en kobberfarvet udgave, mens MG5650 koster 1.190 kr. Begge er tilgængelige i september.
Det findes også en enklere og mere kompakt udgave, kaldet MG2950, til 490 kr, som passer fint på børneværelset eller hjemmekontoret. Den har også trådløs Wi-Fi-tilkobling og funktioner for udskrift, scanning og kopiering.
Mindst er Pixma iP110, som er en bærbar printer til 2.290 kr, tilpasset både dokumenter og fotoudskrifter. iP110 erstatter iP100 og leveres med en række nye tilkoblingsmuligheder, herunder Wi-Fi- og cloududskrift.
Canon har også opdateret Pixma Cloud Link med endnu bedre tilgang til billeder og dokumenter, som er lagret i skyen. Den er tilgængelig via app’en Pixma Printing Solutions for mobilen, eller skærmen på printeren. Man kan også scanne 0g lagre på Google Drive, OneDrive, Facebook, Evernote, Dropbox og Twitter.
Brugere af MG5650, MG6650 og MG7550 kan også scanne JPG og PDF direkte til cloudtjenester som Dropbox og Google Drive, ved at bruge skærmen på printeren eller app’en PIXMA Printing Solutions på tablet og smartphone.
Canon introducerer desuden en funktion for scanning til e-mails på PIXMA MG5650, MG6650 og MG7550. Denne funktion sparer dig for tid, da du kan sende scannede dokumenter og billeder som attachement direkte fra printeren.