Skru et action-kamera på Fido og Trofast

Fetch er en sele, som monterer dit GoPro-kamera til hunden, så du kan filme i vovseperspektiv.

GoPro-kameraet har fået endnu et brugsområde. Med selen Fetch kan du nemlig montere kameraet på din hund.

GoPro lover, at selen er komfortabel, så hunden ikke bliver generet af at have den på sig.

Med kameraet fæstet på hunden kan du optage hundens hverdag på video – fra dens eget perspektiv. Hvad enten dens yndlingsbeskæftigelse at jagte nabokatten, hente pinde og frisbees eller snuse andre hunde i bagdelen. Du får det hele med – i HD.

To fæstepunkter
Selen har to monteringspunkter for GoPro-kameraet: Et på hundens ryg, og et under brystet, alt efter egne preferencer. Eller hvorfor ikke bruge to kameraer på én gang? Selen er beregnet til at tåle hårdhundet brug, så vovsen kan tage den med på svømmeturen eller når den leger i mudderet.

GoPro Fetch er beregnet på hunde på mindst syv kilo, men det anbefales at fjerne brystfæstet på mindre hunde. Selen koster ca. 60 dollar, og inkluderer montering og sikkerhedsline, så kameraet ikke er tabt for altid i tilfælde af, at det skulle falde af.

Se GoPro Fetch i praksis i videoen herunder.

GoPro.com

Les videre
Exit mobile version