Panoramabilleder er perfekte til at indfange storheden i et landskab. Men de involverer i regelen en hel del klippearbejde til at sammensætte flere billeder til ét. Og hvad enten samlingen sker automatisk eller pr. håndkraft, er det næsten umuligt at undgå skønhedsfejl, f.eks. på grund af personer der har bevæget sig under optagelsen og derfor optræder flere steder i billedet.
FlexCam er navnet på et projekt, hvor forskere på Queen’s University i Kingston, Canada, har kombineret en OLED-skærm med tre kameraer og to bøjningssensorer. Målet har været at skabe en helt ny type panoramakamera, der udnytter bøjeligheden i det organiske lysdiodedisplay til at gøre betjeningen intuitiv.

Hvor bredt et panorama de tre linser indfanger, afhænger af vinklen mellem dem. I takt med at man bøjer kameraet, kan man på displayet se billedet blive bredere og smallere.

Det lyder simpelt og intuitivt, men bag facaden skal tre separate kameraoptagelser sættes sammen til ét billede i realtid.
Indtil videre er der kun tale om en fungerende prototype, så der går i bedste fald nogen tid, før du kan finde elastiske panoramakameraer på hylderne. På nuværende tidspunkt befinder den nødvendige computerkraft til løbende beregning af billederne sig for enden af et kabel. Men fremtidige udgaver vil naturligvis have al elektronikken integreret i selve kameraet, lover forskerne.
Se en video af det bøjelige kamera i aktion:
Det bøjelige kamera er udviklet af forskerne Connor Dickie og Nick Fellion under vejledning af professor Roel Vertegaal, Queen’s University. Man kan læse mere om FlexCam i projektpræsentationen her.
Queen’s University, Kingston, Canada
Kilde: Wired UK
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




