Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nye sportsure fra TomTom

TomTom lancerer i dag en ny serie af GPS-sportsure med hurtig informationsopdatering til løbere, cyklister og svømmere.

Skrevet af / 17/04/2013 - 16:55
Nye sportsure fra TomTom

TomTom er for første gang på banen med GPS-sportsure uden den sædvanlige samarbejdspartner, Nike. Men frygt ej! Sportsurene har en tydelig skærm med høj opløsning og kontrast, som gør det nemt for løbere og sportsfolk at se distance, tid og hastighed, når de træner – selv i direkte sollys, fortæller TomTom i en pressemeddelelse, der optæller de nye produkters mange funktioner og fortrin, som skal give forbrugeren mod på at investere i et af de nye sportsure – selvom Nike altså har smidt håndklædet i ringen og ikke lægger navn til de nye produkter – TomTom Runner og TomTom Multi-Sport.

Urene er for eksempel udstyret med TomToms Graphical Training Partner, hvilket indebærer at, brugeren kan altid se sine præstationer i realtid med tre forskellige grafiske træningstilstande:

• Konkurrence: Kæmp mod en personlig rekord eller seneste løbetur. Hurtig visning af præstationen med grafik i realtid for at blive bedre og bedre efter hver løbetur.
• Mål: Indstil en distance, en tid eller et kaloriemål og se fremskridtene hen mod målet som fuldskærmsdiagrammer og påmindelser.
• Zone: Fastsæt et mål for hastighed og puls (med pulssensor, ekstra tilbehør) og se udviklingen ved hjælp af fuldskærmsdiagrammer under hele træningsforløbet.

Den nye One-Button Control betyder, at urene fra TomTom kan styres med en enkelt knap og menuen med alle funktioner og statistik er altid tilgængelig.

Selve urmodulet måler 11,5 mm, og både GPS og GLONASS understøttes. Det samme gælder Bluetooth, så uret blandt andet kan tilsluttes trådløs pulsmåler. Det er både ridsefast og vandafvisende samt vandtæt ned til 50 meter. Batteritiden angives til op til 10 timer i GPS-tilstand.

Brugeren kan synkronise sine resultater og få analyser og statistik via diverse populære træningssider og fora, bl.a. websiderne MapMyFitness, RunKeeper, TrainingPeaks og MyFitnessPal.

TomTom Runner og TomTom Multi-Sport vil blive tilgængelige til sommer. Priser er endnu ikke fastlagt.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top