Ny oplader til Apple Watch

Prisen bliver 679 kroner.

(Foto: Producent)

The Apple Watch Magnetic Charging Dock er det mundrette navn på Apples nye officielle oplader til firmaets smart-ur. Den kan bruges med alle Apple Watch-modeller, som kan lades enten liggende eller stående på siden.

(Foto: Apple)

Hvis uret oplades på siden, går det automatisk i “nightstand mode”, som bl.a. ændrer urets knappers funktioner, så den ene knap bruges til at slukke for eventuelle alarmer, mens den digitale krone sætter alarmen på pause.

Opladningen sker via trådløs induktion på samme måde som med den brik, der følger med i pakken, når man køber et Apple Watch. Selve opladeren forbindes via USB-stik og en 5 watts adapter til en almindelig stikkontakt – eller uden adapter til en computer med USB port.

(Foto: Apple)

Opladeren er tilgængelig nu til en dansk pris på 679 kroner.

Les videre
Exit mobile version