Ny og bedre PS4

Sonys populære PlayStation kommer i en opgraderet version i god tid før lanceringen af headsettet PlayStation VR.

(Foto: Producent)

Det kommende Virtual Reality-headset, PlayStation VR, kommer til at virke sammen med den eksisterende PS4-konsol. Men alligevel er Sony i gang med at udvikle en ny version af konsollen, som skal kunne give brugeren en endnu bedre VR-oplevelse – ikke mindst en oplevelse uden spor af latency, der er de små forsinkelser i spillet i forhold til brugerens bevægelser, som er den mest hyppige årsag til kvalme, når VR bruges i praksis.

Ultra HD
I følge kilder, der hævder at kende til Sonys planer, vil både 2013- og 2016-udgaven af PS4 understøtte de samme spil, men den nye version skal derudover byde på understøttelse af særlige 4K UHD-udgivelser (opløsning på 3840 x 2160 pixel).

Spil i denne opløsning vil kræve en enorm mængde processorkraft, og der kunne det være oplagt at tro, at den nye konsol kun vil understøtte UHD-opløsning ved afspilning af videosekvenser, mens afvikling af selve gameplay’et stadig sker i almindelig HD-opløsning.

Men Virtual Reality kræver den høje opløsning for overhovedet at kunne levere et skarpt billede, hvilket leder os til at tro, at den nye konsol faktisk vil kunne køre spil i fuld UHD. Det bliver spændende!

Den nye PlayStation 4K skal efter planen lanceres til oktober. Pris, specifikationer og den slags ved vi intet om i skrivende stund.

Kilde: WSJ via BGR

Les videre
Exit mobile version