Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Måske også nyt Apple TV på tirsdag

Apple har formentlig flere nye produkter på bedding end blot en ny iPad 5 og en ny iPad mini 2 med retina-skærm. Blandt andet en ny udgave af Apple TV kan være blandt nyhederne.

Skrevet af / 18/10/2013 - 16:43
Måske også nyt Apple TV på tirsdag

Apple har inviteret til efterårets anden store lancering på tirsdag den 22. oktober, hvor naturligvis også Lyd & Billede vil være til stede.

Vi regner stærkt med, at fokus bliver på en ny iPad 5, der angiveligt vil få nyt design, samt en ny iPad mini 2 med højopløst retina-skærm.

Desuden kommer formentlig den nye Mac Pro, der blev vist frem første gang i forbindelse med WWDC i juni måned, samt den endelige version af styresystemet Mac OS X Mavericks.

Nyt Apple TV?
Men nu tyder noget på, at vi måske også får en ny version af den populære Apple TV-medieboks at se på tirsdag. Det skriver AppleInsider.

Spekulationen tager udgangspunkt i den tyske og den franske udgave af Amazon.com. Såvel på Amazon.de som på Amazon.fr er den nuværende Apple TV-model nemlig pludselig blevet utilgængelig. I stedet står der på begge sider, at produktet kan leveres fra den 23. oktober, altså én dag efter tirsdagens pressemøde.

Her et screenshot af Amazon.de fra den 17. oktober, der viser, at Apple TV først bliver tilgængeligt igen den 23. oktober.
Her et screenshot af Amazon.de fra den 17. oktober, der viser, at Apple TV først bliver tilgængeligt igen den 23. oktober.

Hverken Apple Store eller Amazon-sider i andre lande har foretaget en lignende opdatering. På disse sider kan man stadig bestille en Apple TV-boks som sædvanlig.

OPDATERING: Efter at AppleInsider bragte denne historie er både Amazon.de og Amazon.fr blevet opdateret, og på begge sider er Apple TV igen tilgængelig.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top