
Publiceret 07/03/2013 - 15:44
Hvis du ligesom mig har din tablet-computer med i seng for at se film, surfe på nettet eller læse e-bøger og -magasiner, så ved du, at det kan være hårdt for nakken. For overhovedet at kunne se skærmen er du nødt til at stable flere hovedpuder oven på hinanden, og så ender du med at bøje nakken så meget, at det fører til spændinger og hovedpine.
Men nu findes der en løsning, nemlig en særlig sengebrille, som fungerer lidt ligesom et periskop. Med brillerne siddende på næsen og øjnene kiggende op mod loftet kan du forblive en en korrekt ligge-stilling, fordi blikket via spejle i brillerne rettes fremad mod den tablet-computer, du har balancerende på brystkassen.
Jeg medgiver, at du ganske givet vil ligne en idiot iført disse briller, men nu ligger du jo i sengen alene eller sammen med kæresten, så det er vel til at leve med?
Brillerne skal (selvfølgelig) købes i USA, og de koster cirka USD 90!
Kilde: CoolestGadgets
Kommentarer
Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.